Permanent makeup egner sig specielt godt til kvinder, som er trætte af lægge makeup hver dag eller til de, som mangler hår og pigment.
På min model har jeg indpigmenteret en eyeliner både over og under øjet. En eyeliner, som sidder fast og rigtigt placeret, er en kæmpe hjælp i makeuplægningen.
Mange af de kvinder, som kommer til mig, har problemer med at få tegnet eyelineren rigtigt op, eller oplever at den holder dårligt og ofte også flyder ud.
Disse problemer undgås ved indpigmentering af en fast eyeliner.
Eyelineren indpigmenteres med en tynd nål og der er alle farvemuligheder at vælge imellem.
Holdbarheden er mellem 3 og 5 år afhængig af farve.
Inden behandlingen drøftes, hvilken farve som er klædelig og hvilken form for påtegning, der passer til øjets og ansigtets facon.
Mange vælger eyeliner både over og under øjet, men hvis øjnene er lidt små, er det som
regel bedre kun at påføre eyeliner over øjet.
Før behandlingen lokalbedøves huden, og derfor er ubehaget minimalt. Efter behandlingen heler huden op i løbet af ca. 5 dage, og i den periode, er der en lille, tynd skorpe på overfladen, som beskytter mod bakterier og støv fra luften.
Sårskorpen falder selv af, og ingen efterbehandling er nødvendig.
Ud over den mere almindelige og oftest valgte eyelinerstreg, er det også muligt bare at få indpigmenteret en punkstreg. Den er specielt god at lave under øjet, hvis man ønsker et lettere og lysere look.
Goldeneye permanent makeup er testet og farverne er helt rene, derfor opleves der aldrig allergiske reaktioner. Goldeneye makeupsystemet bruges også til at optegne bryn og læbelinje.
Har du et ønske om en nem hverdag med naturlig makeup, så ring og få en snak, eller book en tid til en prøvekonsultation hos Nana Norrbom.
Goldeneye permanent makeup
Helse | Marts 2008
Helse | Marts 2008
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
























