Af fysioterapeut og akupunktør Betiina Larsen
 
Du har helt sikkert hørt om knogleskørhed (ostesporose), men hvad betyder det egentlig for kroppen og hvad indebærer sygdommen?

Knogleskørhed betyder skrøbelige eller porøse knogler,og skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes 'lavenergi-brud' i modsætning til de brud, der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper.
Da de første astronauter vendte hjem fra deres vægtløse færden i rummet, var de ellers velbyggede videnskabsmænd blevet svage og deres knoglemasse formindsket. Det var en af grundene til, at man opdagede, hvor vigtigt det er for knoglerne, at de belastes med en vis vægt. Hvis knoglerne ikke belastes med vægt - fx ved at gå eller cykle - svinder de simpelthen ind. Vægtbæring derimod styrker knoglevævet. Det er en meget vigtig oplysning, for det betyder, at vi både kan forebygge knogleskørhed, og at vi kan forbedre de knogler, der allerede er blevet porøse og skøre.

Hvorfor bliver knoglerne skøre?
Skelettet gør, at vi kan bevæge os, men det har også andre funktioner. Blandt andet beskytter skelettet vores indvolde og fungerer som depot for kalk og andre vigtige mineraler. Der sker hele tiden en nedbrydning og en genopbygning af knoglemasse. Dels for at knoglen kan vokse, men også for at reparere små skader, der opstår i løbet af dagen. Balancen, mellem de celler, der nedbryder, og de celler der genopbygger knoglemasse, styres bl.a. af hormoner. Indtil kvinder runder de 40 år, er der en fin balance mellem nedbrydningen og genopbygningen. Men når kvinder hører op med at menstruere, og æggestokkene ikke mere producerer hormonet østrogen, brydes balancen. Knoglerne vil da kunne afgive væsentligt mere kalk, end der bliver tilført, og dermed blive så "skøre", at selv det mindste lille uheld kan forårsage et brud på en knogle. Det kan f.eks. være ved et hop, et fald eller i værste fald bare en bevægelse, hvor man læner sig forover.

Knoglebrud giver dårlig prognose
Knoglebruddet kan opstå alle steder, hvor kalkindholdet er blevet for lavt. Det har vist sig, at brud på underarmen er typisk fra 55-års alderen, på ryggen fra 60-års alderen og på lårbenshalsen fra 75-års alderen. Af de ældre, der pådrager sig et hoftebrud, dør mellem 14 og 36% inden for et år efter ulykken, og et større antal genvinder aldrig den gangfunktion, de havde før ulykken. Der er altså mere end god fornuft i at forebygge! Kun knap hver tredje af de osteoporose-ramte over 50 år er mænd. Det skyldes, at mænd som udgangspunkt har en større knoglemasse, afgiver kalk i et langsommere tempo og gennem hele livet fortsætter med at producere en vis mængde af kønshormonet testosteron, der ligesom østrogen har indflydelse på kalkbalancen i kroppen.
Der skal belastning på benene
Hvad enten man allerede har osteoporose eller vil forebygge sygdommen, så har man godt af at få brugt kroppen, for når kroppen belastes, stimuleres den som sagt til øget knoglevækst. Fra puberteten og indtil man fylder 30 år, har man ekstra god gavn af fysisk træning. På dette tidspunkt er kroppen nemlig mest villig til at opbygge depoter af kalk. Men uanset hvor gammel, du er blevet, vil fornuftig fysisk aktivitet altid hjælpe. I dag har astronauter styrketræningsudstyr med sig i raketten og vægttræner dagligt, så de kan vedligeholde deres knoglestruktur under rumfærden. Men lever man - som vi andre - underlagt tyngdekraften, kan vægtbærende aktiviteter som at gå og cykle altså også bruges. Kostomlægning og fysisk træning giver tilsammen et godt redskab til at undgå osteoporose eller til at komme lettere igennem den.

Træn forsigtigt, hvis dine knogler er skøre
Under alle omstændigheder er det en god idé at opsøge en fysioterapeut, som vil kunne give dig gode råd om øvelsesvalg, før du begynder at træne. Som sagt gælder det om at belaste kroppen, men også om at passe på. Undgå større aktiviteter som for eksempel at hoppe, da det kan medføre brud. Svømning alene er heller ikke den ideelle måde at røre sig på lige i denne sammenhæng, da man jo er vægtløs i vandet. Som regel er det rigtig godt at gå nogle ture. Generel balance- og styrketræning sammen med øvelser, der stabiliserer ryggen, har vist sig at dæmpe smerterne og nedsætte forbruget af smertestillende medicin - og de fleste patienter får det bedre efter bare 3 måneders træning. Derudover er det en god ide at få et ekstra tilskud af calcium + D-vitamin, undgå rygning og have et begrænset alkoholforbrug. 

Kig på min hjemmeside www.betiinalarsen.com, hvor du kan finde et bevægelighedsprogram for ryggen samt et Pilates-program, som kan styrke og stabilisere hele kropskernen.

Månedens Pilates-øvelse
Knæ-4-stående på tæer:
Formål: Øvelsen træner de skrå mavemuskler og rygmuskler statisk, samt stabiliteten omkring skuldre og albuer.
Udgangsstilling: Stå på alle fire med hænderne lige under skulderleddene og knæene lige under hofteleddene. Stå med naturligt lændesvaj. Sug maven ind, bøj anklerne, så tæerne står i gulvet.
Øvelsen: Løft knæene fri fra gulvet, så du kun står på hænder og fødder. Gentag 8 gange.
Fokus: Hold skuldrene stabile. Hold hovedet i naturlig forlængelse af rygsøjlen. Hold lændesvajet.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven