Af tandlæge Anders Larsen, Clínica Dental Escandinava

Parodontose er en betændelsestilstand i tandkødet og det omkringliggende støttevæv samt påvirkning af den knogle, der holder tanden fast. Sygdommen starter med let betændelse og blødning fra tandkødet. Hvis tandkødsbetændelsen ikke stoppes, vil den brede sig i knoglen og grave sig ned langs tanden, så tandkødslommen bliver dybere og dybere. Bakteriebelægninger og tandsten vil følge med ned i lommen, knoglen angribes af betændelsen, og den reagerer ved langsomt at forsvinde. Tænderne mister deres fæste i knoglen og bliver løse. Betændelsen opstår som følge af kroppens reaktioner på de bakterier, der sidder på tandkød og tænder, hvorfor omhyggelig renhold af tænder og tandkød er et vigtigt led i behandlingen af sygdommen.

Symptomer
Ofte er symptomerne ved parodontose ikke voldsomme. Udover blødning fra tandkødet under tandbørstning kan der næsten være fuldt fravær af symptomer, hvorfor man kan gå år uden at vide, at man bærer sygdommen, og at den er aktiv. Til tider kan der forekomme hævelse og følelsen af dårlig ånde. Den dårlige ånde og hævelsen skyldes aktivitet hos de involverede bakterier, som producerer affaldsstoffer og forskellige gasser. Det er disse affaldsstoffer, som bærer hovedansvaret for betændelsestilstanden og nedbrydningen af vævene omkring tænderne.
Ved mere alvorlig parodontose kan der forekomme tandbylder, hvor betændelse ansamles i større mængder uden mulighed for afløb, herved skabes et overtryk og abscessen opstår. Disse kan enten selv briste og give afløb for betændelse eller de kan bringes til tømning hos tandlæge eller tandplejer. Ofte vil abscesser være forbundet med en del ubehag, og når de brister, opstår der en meget ubehagelig smag i munden.
Forløbet af parodontose vil ofte variere meget, hvilket i praksis vil sige, at der tit vil være perioder med stor sygdomsaktivitet og andre med lav. Videre kan en standset parodontose begynde igen, hvis man i en periode forsømmer mundhygiejnen.

Risikogrupper
Hvem har risiko for at blive ramt af parodontose? Det nemme svar ville være alle, idet langt de fleste mennesker udvikler parodontose på et eller flere tidspunkter gennem livet. Parodontosen behøver ikke nødvendigvis at omfatte alle tænder, men kan være lokaliseret til enkelte regioner eller enkelte tænder i munden. Der er selvfølgelig personer, som ikke udvikler sygdommen, men denne gruppe er forholdsvis begrænset.
Rygere udvikler sygdommen op mod 10 gange hyppigere end ikke-rygere, ligesom diabetikere samt personer med nedsat immunforsvar er mere disponerede. Videre har der været diskuteret en genetisk disposition, dog uden at finde en sikker sammenhæng.

Behandling
Ved behandling skelner man mellem almindelig og udvidet behandling. Ved almindelig behandling fjernes tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede lommer. Tænder og fyldninger gøres helt glatte, evt. fjernes overskud på fyldninger, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast. Tandlæge eller tandplejer viser, hvor på tænderne der især er belægninger, og giver instruktion i metoder til bedst mulig mundhygiejne.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven