60 procent af nye stillinger dækkes ind takket være udlændinge, fortalte store avisoverskrifterne lige før jul sidste år. Er det på tide at ødelægge den velkendte europæiske myte om udlændinge som lade, sociale snydere?

Af Ángel Almagro

Der er mange landbrugsområder i Spanien, som ikke ville overleve uden hjælp fra arbejdskraft fra hele verden. Almería, som leverer grønsager til hele Europa året rundt, er et af disse steder. I El Ejido dette området arbejder mange udlændinge, og der er også sket flere racistiske overgreb, hvor nogle har medført drab, og byens borgmesteren, Juan Enciso, kommer med polemiske kommentarer, hver gang han udtaler sig i medierne. Han fortalte om de seneste gadekampe på denne måde: ”klokken otte om morgenen kan man ikke samle nok udlændinge, klokken otte om aftenen er alle udlændinge tilovers”. Mange spaniere mener stadig det samme.
Problemet er, at på den ene side er alle enige om, at der er mangel på arbejdskraft, og mange spaniere – især mænd – vil ikke arbejde i visse brancher. Udlændingene dækker behovet på fineste vis. Men på den anden side synes mange spaniere, at folk fra andre lande får mere støtte fra det offentlige end mange andre grupper af spanske borgere som f.eks. enlige mødre, familier med mange børn og så videre.

Det nye Europa, først i Spanien
Statslige og private institutioner forsker og studerer emnet, for det handler om landets fremtid. En fremtid, hvor det måske bliver overflødigt at snakke om nationaliteter, for blandingen er så stor, at det ikke længerespiller nogen rolle. Spanien er i dag det land i Europa med flest udlændinge (9,9%), foran lande med større indvandringstradition som Frankrig (9,6%), Tyskland (8,9%) og Storbritannien (8,1%). Spanien er også det mest ”multietniske” land i den Europæiske Union, med nationaliteter fra 183 lande af de 190, som er godkendt af FN. Spanien er det land, som modtager næstflest indvandrere, kun overgået af USA. Prognoserne fortæller, at i 2025 vil der være 50 millioner indbyggere i Spanien, og otte millioner af dem vil komme fra andre lande. Det er 16% af befolkningen.

”Der bor kun udlændinge her”
Bemærkningen kommer ikke fra en spansk person. Det er faktisk fra en norsk pensionist, som omtalte spaniere i Alfas del Pí, landsbyen på Costa Blanca, hvor tusindvis af nordmænd har fundet deres Spanien-paradis. Her er det blevet med nordmænd, som det er så mange andre steder i landet med tyskere, finere osv., som bosætter sig i de samme områder. Områder som mange vil kalde ghettoer, og hvor nogle betragter spaniere som udlændinge.
Det samme mener mange spaniere om udlændingene, og vi har set med lys og lup på tallene fra statens statistik.

På Costa Blanca finder man i dag ikke mindre end 16 kommuner, hvor over 50% af befolkningen er fra andre lande end Spanien. I San Fulgencio er det næsten 74%, hvilket vil sige, at 26 ud af 100 personer er spanske, mens det i Calpe er 59,7%, Torrevieja 50,3% og I Alfas del Pí 53,1%. Det er bemærkelsesværdigt, at i alle disse kommuner er andre EU-borgere i absolut flertal, undtaget i Torrevieja, hvor der er stort set lige fordeling af spaniere og udlændinge. På Costa del Sol er det faktisk kun Benahavís, den lille landsby i Marbella-området, som kan skilte med flere udlændinge (51,52%) end spaniere. Manilva har 41,99% udlændinge og steder som Torremolinos og Nerja er tallet henholdsvis 25,72% og 27,5%. For Málaga by er tallet 6,14% udlændinge.

Hvem arbejder her i landet?
Et af de årlige studier med stor betydning udgives af den catalanske CIDOB-stiftelse. Deres årlige bøger om indvandring og indvandringspolitik, Anuario de inmigración y políticas de inmigración, kommer ud ved årsskiftet og bruges meget både økonomisk og politisk. Der er omkring tyve artikler om dette aktuelle emne, og de fleste konklusioner er positive – stort set. I 2006 var der 767.000 nye stillinger (en stor del af dem var sæsonpræget, men det er en anden sag), som skulle besættes. Udlændingene stod for 450.000 af dem. Med andre ord var blot 41,3% af arbejdskraften spansk, og hen imod 60% af stillingerne ville have været ubesatte, hvis det ikke havde været for udlændinge. Det var så den positive information. Samfundet, selvom begrebet er ganske løst, mener, at staten forskelsbehandler, andre snakker om diskrimination af unge, pensionister, arbejdsløse og arbejdende kvinder i forhold til de nye landsmænd.
Det hjælper ikke at forklare, at udlændingene allerede står for 16% af alle arbejdspladser (6% i 2001), ej heller at markedet vil være fuldstændig afhængig af udenlandsk arbejdskraft i tiden, som kommer, for at opretholde landets produktion. Mange af dem, som ikke vil have indvandring, overser også, at udlændinge ofte udøver de tungeste job i f.eks. byggebranchen og helsesektoren.

Krise for alle?
Året er startet temmelig dårligt for økonomien. USA’s krise har forplantet sig til Europas børser, og lavkonjunkturen er så småt blevet et faktum, uanset hvor pænt mange maler situationen. Det er måske heller ikke så overraskende, at byggesektoren kun vokser meget lidt i øjeblikket, for det er landet med flest nybyggede huse i hele Europa. Men fakta diskuteres ikke, og januar måned blev den værste i de sidste 25 år i forbindelse med arbejdsløsheden, hvor der var en forøgelse på 130.000 arbejdsløse. Analytikerne kalder det ikke en krise, men blot en justering i byggebranchen, hvor der netop mangles mange arbejdere. I spanske medier er der kun skrevet lidt om lignende tilstande i mange andre europæiske lande, f.eks. Tyskland, hvor der var 253.000 nye arbejdsløse i januar 2008.
Næste spørgsmål er, hvem der bliver taberne, hvis der kommer dårligere tider? Kommer spaniere eller udlændinge først i arbejdsløshedskøen? Udenlandske arbejdere er blevet velsete på grund af deres kompetencer og færdigheder – mange af dem arbejder bedre og er mere kvalificerede end spaniere. Dette gælder både indenfor sprog og uddannelse, og måske også på grund af deres indstilling: de må arbejde hårdt for at sende penge hjem og ofte forsørge en stor familie i fødelandet. Hvad mener du?