La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Virksomhedsprofil: First Car Group S.A.
First Car Group´s hovedkontor i Málaga
First Car Group´s hovedkontor i Málaga
Af Mogens J.D. Fischer

Når man træder ind på First Car Group S.A.´s kontor i Estepona, er det første, man får øje på, en fantastisk imponerende sportsvogn, der helt klart opfylder enhver drengedrøm om fart og smarte biler.
First er nemlig også eneimportør af den håndbyggede svenske Koenigsegg, og har allerede til dato solgt 3 eksemplarer af dette testetoronfyldte køretøj, verdens hurtigste sportsvogn.

Firmaets direktør, Thomas With, tager imod La Danesas udsendte, og dagens emne er selvfølgelig First Car Group S.A., som med et iøjnefaldende rødt logo er nem at få øje på, når man f.eks. ankommer til Málaga´s lufthavn, hvor de mange biludlejningsfirmaer ligger side om side overfor San Miguel bryggeriet.

Hvordan skabes en succes?
First Car Group blev etableret i 2004, og ret hurtigt derefter realiseredes den strategi; opkøb af udlejningsfirmaer, for at inddrage disse i First Car Group.
Dany Car S.A. og Scandia Car S.A. med tilsammen ca. 70.000 kunder fra hele Skandinavien og Tyskland, 250 biler og 20 ansatte, blev købt i 2006. Dany Car S.A. og det mindre Scandia Car S.A. var begge svenskejede biludlejningsfirmaer med rigtig mange trofaste skandinaviske og tyske kunder. Dany Car S.A. var sågar det udlejningsfirma, der havde opereret længst på Costa del Sol og holdt forrige år 25 års jubilæum. Scandia Car S.L. var en 15 år gammel virksomhed med en god seriøs kundebetjening.
I 2007 fortsatte opkøbet med Pacific Car S.L. Sammen med dette køb fulgte 65.000 kunder fra UK og Skandinavien og 150 biler.
First Car Group har nu en vækst på 61 % om året og en strategi, der er klar og konsekvent. ”Opkøb og vækst går hånd i hånd. Målet er at opkøbe mindst et firma om året for at holde væksten vedlige” siger First Cars direktør Thomas With. ”Vi er meget kræsne, når vi hvert år i vores vedvarende vækst- og opkøbsproces undersøger mulige biludlejningsfirmaer. Vi interesserer os kun for virksomheder, der har gode loyale kunder og med en god og individuel kundeservice og så skal de selvsagt have de rigtige biler. For alle biler skal helst være ude at køre 85 % af tiden - året rundt! Så når en bil kommer retur, skal den hurtigst muligt checkes, rengøres og evt. repareres, så den er klar til at komme ud og tjene penge igen”.
”Vi har nu opnået gode synergieffekter på alle områder” siger Thomas With, ”så vi hurtigt kan tjene penge på driften efter en virksomhedsovertagelse”. Nøgleordene er maksimal kapacitetsudnyttelse, et godt stabilt og serviceorienteret personale samt gode ejendomsforhold i henholdsvis Málaga lufthavn og Estepona med tilhørende værksteder og parkeringsområder.

Men her stopper det ikke
Der fuld fart på First. Bilflåden er blevet suppleret med yderligere 200 fabriksnye biler, så den større efterspørgsel kan imødekommes. For som Thomas With siger: ”Hvem vil være tilfreds med en 5 år gammel rygerbil, når man er lige ankommet til en 35 graders solferie”?
Når man taler om økonomien i biludlejningsbranchen, står det helt klart, at First er et velkonsolideret firma. ”Vi køber vores biler kontant, vi ejer vores bygninger og har ingen gæld. Det betyder, at vi har mange nye og populære biler og vi har tid og råd til at yde en god kvalitetsservice, hvor der hverken findes skjulte omkostninger eller ugennemsigtige tilbud og klubmedlemskaber” siger Thomas With.

First er meget mere end udlejning
Efter kun 2,5 år kommer den største del af First´s omsætning nemlig fra salg og finansiering af biler. First Finance tilbyder en komplet løsning, hvor man får samlet alle sine driftsudgifter til bilen. Denne ”All in One” finansiering omfatter alt lige fra selve finansieringen til forsikring, service, erstatningsbil m.v. Alt sammen uden medvirken af en spansk bank. En spansk bank vil nemlig kun finansiere efter en nøjere granskning af lønsedler og husstandens samlede udgifter. Hos First Finance vælger kunderne at være helt uafhængige af spanske banker og kan køre af sted i en ny bil på kun 30 minutter uden fremvisning af lønseddel, residenciabevis m.v., hvilket har vist sig at være en stor succes.

Nye udfordringer
”Hos First Car er vi altid på jagt efter nye ideer, muligheder og udfordringer,” siger Thomas With. Det sidste nye er First Car Tracking, hvor kunderne for få midler, kan købe og få installeret et tracking system i deres bil. Med First Car Tracking, kan ejeren, udover andre indbyggede sikkerhedsforanstaltninger, altid, via en opringning til tracking systemet, se de nøjagtige koordinater over hvor bilen befinder sig. Dette er en ekstra sikkerhed, og kan i mange tilfælde sikre, at en stjålet bil kan findes hurtigt.

Troværdighed
Bilbranchen er en branche, hvor der er meget hokus pokus med mange ekstraomkostninger og såkaldte slagtilbud. Den endelige og oftest meget højere pris kommer først frem, når kunden skal skrive under på leje kontrakten. Sådan gør man ikke hos First.
”First’s politik har fra første færd været, at priserne skal være gennemsigtige og konkurrencedygtige. Derfor er alle prisoplysninger fra First altid inkluderet moms, fuld kaskoforsikring, 24 timers vejhjælp, international læge / ambulanceudrykning ved ulykke - og vores uger er 7 dage og ikke kun 5,” tilføjer Thomas With.
Der kan læses mere om First på hjemmesiden www.firstcargroup.com. De overtagne virksomheders hjemmesider kører videre i de næste 3-4 år, så tidligere kunder stadig kan gå ind på www.danycar.com , http://www.pacificcars.com og www.scandiacars.com. Personalet er det samme i alle 4 selskaber.
Virksomhedsprofil: First Car Group S.A.
Profiler | Marts 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven







Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer