Af Speciallæge Bo Rosenkilde, Fuengirola

Ved akut kirurgi er patientens valg oftest sat ude af spil. Der må gøres, hvad der skal gøres - og man følger, hvad den modtagende læge siger. Men ved de planlagte operationer er der oftest mulighed for at vælge mellem forskellige behandlinger. Dette gælder for eksempel behandlingen af åreknuder i benene, brokoperationer og brystcanceroperationer. Operationer, som alle foretages i min klinik, hvorfor jeg finder det relevant at skrive noget generelt om disse ofte svære valg. For der er altid fordele og ulemper ved enhver behandling. I sidste nummer af La Danesa blev valgene i forbindelse med operation for åreknuder behandlet.

Lyskebrok
Problemet er, at bugvæggen har givet efter og bugindholdet, herunder tarmene, kan trænge ud gennem en defekt i bugvæggen med smerter til følge; og som i værste fald kan blive klemt inde, en tarmslyngstilstand, der kræver akut operation. En akut operation har altid flere komplikationer, og i dette tilfælde kan der blive tale om at fjerne et stykke af tarmen. Lyskebrok er derfor et eksempel på, at det er værd at få foretaget operationen planlagt.
For år tilbage var der ikke andet at gøre end at få ”proppet” bugindholdet på plads inde i bughulen og få lukket defekten så godt som muligt. Da defekten skyldes en svaghed i bugvæggen, var der ikke andet at gøre end at sy hullet til, men da svagheden ikke bare drejer sig om et hul men om selve bugvæggen, kan man ikke påregne, at der er noget at sy i, der vil holde. Derfor har man gennem årene udviklet forskellige metoder til at bruge det omliggende væv til at forstærke syningen. Men overordnet set var der tilbagefald i ca. en fjerdedel af tilfældene!
Først inden for den sidste snes år er det blevet muligt at indsætte et kunststofnet, som ikke er alt for vævsirriterende. Fordelen ved den metode er, at man kan forstærke det svage område uden at gøre et andet område svagere. Der var i begyndelse stor skepsis, fordi det var vanskeligt at forestille sig, at der ikke ville komme nogen vævsreaktion.
I dag er der ingen tvivl, nettene giver langt færre tilbagefald end de gamle metoder. Ulempen er selvfølgelig, at mange kan mærke ”noget” i lang tid efter. Men langt de fleste kommer sig hurtigere end tidligere. Nogle få får kroniske smerter. En yderligere ulempe er, at når først nettet har sat sig fast, er det ikke til at fjerne igen.

Kikkertkirurgi
Efter kikkertkirurgiens indtog er det også blevet muligt at sætte net fast indefra via såkaldte laperoscoper, som føres ind i bughulen, hvor brokket kan ses. Her kan man så trække brokket ind i bughulen og lægge nettet ind på bagsiden af bugvæggen. Fordelen er, at man ikke mærker meget til det efterfølgende, men ulempen er, at man risikerer at beskadige tarmene, og ironisk nok kan man komme til at lave et brok, hvor man har ført sine kikkerter ind. Der er også beskrevet gener ved at lade hæfteklammerne side på indersiden af bughulen, hvor også de kan beskadige tarmen. Endelig kan denne procedure ikke foregå i lokalbedøvelse, og den tager betydeligt længere tid end at indsætte nette ind udefra.

Hvad skal man vælge?
Indsættelse af nettet udefra virker håndværksmæssigt rigtigst. Der er stort set ikke nogen risiko ved denne procedure. Infektionsrisikoen er der ved begge metoder, men man beskadiger ikke nær så let tarmen ved indsættelse udefra. Kun operation udefra kan lade sig gøre i lokalbedøvelse. Endelig er risikoen for tilbagefald stort set lige stor ved begge procedurer.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven