![]() | |
Implantatbehandling er i dag en helt almindelig behandling. Da vi stadig får en del spørgsmål om implantatbehandling, vil der i det følgende beskrives, hvad dette omfatter.
Der er tre mulige måder, hvorpå en manglende tand kan erstattes;
1: protesefremstilling, 2: brobehandling, 3: implantatindsættelse.
Et implantat er en titaniumskrue, som indsættes og vokser fast i kæben i et tandløst område. Har man mistet én tand eller flere tænder, kan implantatbehandling være en løsning. Oftest vil implantatbehandling være mulig i tilfælde hvor krone-, brobehandling ikke er optimal samt i tilfælde, hvor der ikke ønskes en aftagelig proteseløsning. Der kræves naturligvis en grundig undersøgelse og vejledning med hensyn til, hvad der er den bedste behandling i det enkelte tilfælde.
Implantatet udgør en kunstig tandrod, hvorpå der kan bygges kroner og broer alt efter behovet. Efter implantatindsættelsen skal implantatet hvile i kæbeknoglen i seks-otte uger, hvorefter der påsættes en opbygning (abutment), som anvendes til at påsætte den egentlige tandkrone. Er der forud for implantatindsættelsen taget tænder ud i det pågældende område, skal der oftest forventes en yderligere helingsperiode inden kæbeknoglen er helet og evt. betændelse er forsvundet før implantatindsættelse. For at ophelingen omkring implantatet foregår hurtigt og uden problemer, anvendes et vævsvenligt materiale, i dette tilfælde titanium, som kroppen accepterer og integrerer. Implantatbehandling er et anerkendt behandlingsprincip i dag og prognosen for et succesfuldt resultat er særdeles godt, succesraten ligger omkring de 99 procent.
Tandkronerne kan enten cementeres fast eller skrues fast på implantatet. Normalt vil man cementere kronerne fast på implantatdelen. I enkelte tilfælde, ved meget store broløsninger, kan det dog være en fordel at anvende afskruelige løsninger. Bemærk at man kan undgå at inddrage nabotænder ved mindre behandlinger, som man er nødt til ved traditionel brobehandling. Ved større brobehandlinger kombineres oftest både implantater og naturlige tænder, hvorved man relativt hurtigt kan genetablere tyggefunktionen.
De nye muligheder med implantatbårne broer betyder, at folk, der i mange år har følt sig utilpasse ved at bære delprotese, i mange tilfælde vil kunne komme af med delprotesen og få en fastsiddende bro.
Helprotesebærere, som af en eller anden grund ikke har kunnet anvende helproteserne eller som ikke har kunnet vænne sig til de aftagelige proteser, har i princippet mulighed for, såvel i overkæben som underkæben, at få isat 5-6 implantater og få påsat en fuldbro, der føles fuldstændig som ens egne fastsiddende tænder.
Patienter med helproteser har mulighed for, ved nogle mellemløsninger, f.eks. ved indsættelse af tre implantater i underkæben og fire implantater i overkæben, at få påsat tryklåse dels på implantaterne og dels i protesen, således at protesen ikke løsner sig fra underlaget.
Implantatbehandling er det største fremskridt, der er sket inden for tandplejen i de senere år og vil givetvis blive endnu mere udbredt i de kommende år.
Implantater i mundhulen
Helse | Februar 2008
Helse | Februar 2008
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
























