Apoplexi er fællesbetegnelsen for både blodprop i hjernen og hjerneblødning. Apopleksi er en hyppig sygdom. Ca. 11.000 danskere rammes af den hvert år. Ca. 85% af de ramte får en blodprop i hjernen og ca. 15% en blødning i hjernen. Det en sygdom, man er typisk får, når man er oppe i alderen. 66% af de ramte er over 75 år og kun 10% er under 60 år.
Antallet af apopleksi-tilfælde i Danmark er heldigvis faldende. Dette kan skyldes, at der er væsentlig færre, der ryger, og at der behandles bedre for forhøjet blodtryk. Årsagen til at man behandler forhøjet blodtryk, er faktisk primært forebyggelse af apopleksi. De faktorer man fokuserer mest på i forebyggelsen af apoplexi er livsstilsfaktorerne: rygning, lav fysisk aktivitet, højt alkoholforbrug og kosten.
Når det sker
Når man rammes af apoplexi, er hurtig og korrekt indsat behandling af yderste nødvendighed. Behandlingen sættes ind for at mindske omfanget af de fysiske og psykiske handicaps, der altid i større eller mindre grad følger efter et apoplexi-tilfælde. Det er vigtigt at pointere, at når man har haft et apopleksi-tilfælde, er der sket en skade i hjernen, der gør, at man eks. ikke kan bevæge sin højre arm og/eller ben. Det er ikke armens/benets muskler, som er ”gået i stykker”, men signalerne fra hjernen, der er sket en forstyrrelse af. Hjernen giver simpelthen ikke besked ned til armen om, at den f.eks. skal løfte koppen, og omvendt – guides armen til at løfte koppen, modtages signalerne ikke altid, så patienten kan mærke, at han/hun løfter koppen. Det er vigtigt at vide, at det er hjernen, der skal trænes i forbindelse med genoptræning efter en apopleksi.
Den akutte behandling efter apoplexi er ren medicinsk og patienten er på dette tidspunkt (dagene efter skaden er sket) ofte delvist lammet, meget træt og/eller forvirret over situationen. Derefter sættes ind med primært intensiv fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling. Nogle patienter kommer sig hurtigt og vil komme sig næsten 100%, hvorimod de fleste aldrig kommer sig helt og fremover vil være plaget af lammelser, spasticitet, taleproblemer, dårlig hukommelse, koncentrationsproblemer og manglende evne til at ”multi-taske”. Graden af disse handicaps afhænger meget af genoptræningen, og om der efter genoptræningen fortsættes med vedligeholdelsestræning. Et stort problem for langt de fleste er manglende lyst til aktivitet, møde mennesker, komme ud mv. Derfor bliver det også hurtigt svært at deltage i træning, der skal holde de genindlærte funktioner ved lige.
Vigtigheden af genoptræning
Vi fysioterapeuter ser derfor desværre alt for ofte, at genoptræningen sluttes eller nedtrappes alt for tidligt. Der er ingen tvivl om, at de største forbedringer opnås i det tidlige stadie, men der opnås forbedringer i op til år, efter skaden er sket. Modsat ses forringelser af de genindlærte funktioner hos de patienter, der for tidligt (inden for 1-2 år) stopper træningen.
For alle, der har haft et apoplexi-tilfælde, er risikoen for at få nye tilfælde stærkt forøget, hvorfor de ovennævnte livsstilsfaktorer skal prioriteres højt. Træningen af de pådragede gener/handicaps passer godt sammen med, at fysisk aktivitet træner kredsløbet og forbedrer blodets fedtsammensætning, hvorved både risikoen for at få et nyt apoplexi-tilfælde og følgerne efter et tidligere tilfælde forbedres, hvis man holder sin træning ved lige.
I Centro Sanum kan vi lave en individuelt tilpasset træningsplan, så træningsmængde og ambitionsniveau passer til hver enkelt patient.
For mere information om apoplexi besøg nedenstående links:
www.hjernesagen.dk
www.blodpropihjernen.dk
www.dsfa.dk/
www.hjerneskadet.dk
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/blodprophjerne.htm
For udvalgte behandlingssteder besøg nedenstående links:
www.cfh.ku.dk
www.apopleksiklinikken.com
www.neurocenter.dk
www.vfhj.dk
www.neuroform.dk
Apoplexi – det slagtilfælde der ændrer dit liv
Helse | Februar 2008
Helse | Februar 2008
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

























