![]() | |
Tendensen inden for de internationale skatteregler går i retning af nedsættelse af formue- og arveskatten. Til gengæld bliver beskatningen af fast ejendom formentlig forhøjet. Ændringerne vil naturligvis påvirke de generelle betingelser for investering, og det bør private investorer tage med i betragtning.
I de seneste år har regeringerne i hele Europa været meget aktive på skattefronten. Ikke mindst i Sverige, hvor formue- og arveskatten blev afskaffet i hhv. 2007 og 2006. Finland afskaffede også formueskatten i 2006, og både Sverige og Norge indførte strammere regler for exit-skat på aktier. Derudover har man i Danmark vist stor interesse for at ”forny” skatteaftaler og sågar ophæve dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig, Spanien, Schweiz og Luxembourg for at opretholde beskatningsretten, når danskere flytter til udlandet. I Frankrig er mulighederne for at planlægge formue- og arvebeskatning blevet bedre. I nabolandet Spanien har man nemlig en lempelig beskatning af kapitalindkomster, og det har været på tale at afskaffe formueskatten fremover. Listen over ændringer i de internationale skatteregler stopper imidlertid ikke her.
Den britiske regering har foreslået skatteændringer i 2008 for personer, som er bosiddende, men ikke skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Forslaget går i store træk ud på, at personer med skattestatus som bosiddende, men ikke skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien kan vælge mellem at beholde de overførselsbaserede regler og betale en årlig skatteafgift på GBP 30.000 eller acceptere beskatning af deres samlede indkomster, uanset hvor i verden disse er optjent.
Hvilken vej går udviklingen inden for international skattelovgivning?
Det er tydeligt, at der for tiden sker et større skred inden for den internationale skattelovgivning: Formue- og arveskatten bliver reduceret eller helt afskaffet, mens beskatning af fast ejendom står først for skud, når det gælder skatteforhøjelser. Et andet vigtigt punkt er ønsket om at ophæve dobbeltbeskatningsaftaler for visse nationaliteter. Med hensyn til private investeringer er de internationale skatteregler altså p.t. og fremover noget flydende. For at optimere investeringsafkastet og samtidig opfylde investorernes ønsker og behov er det derfor nødvendigt nøje at overveje konsekvenserne af skatteændringerne. Dybest set er en optimal investering jo én, hvor man undgår unødvendige eller uforudsete skattebetalinger.
Vil du vide mere?
Nordea holder 3.-7. marts skatteseminarer mellem kl. 11.30 og 14.30:
3. marts: skatteseminar på svensk
4. marts: skatteseminar på finsk
5. marts: skatteseminar på norsk
6. marts: skatteseminar på dansk
Seminarerne holdes på Los Monteros i Marbella. Alle interesserede kan deltage. Tilmelding på www.nordea.lu fra d. 11. februar 2008.
De internationale skatteregler er under forandring. Følger du med?
Jura & Finans | Februar 2008
Jura & Finans | Februar 2008
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
























