Af Michael Jepsen

En dansk forsker har undersøgt myten om, at spaniensdanskerne er alkoholikere og rige skatteflygtninge.

Hånden ryster usikkert, og blikket i de blodsprængte øjne flakker hen over bordet i jagt efter væske med procenter. Lettelsen breder sig i smilet på de runkne læber, da en cognac hurtigt tømmes i den tørre hals. Den får kort efter selskab af en doven pilsner. Dagens første, men bestemt ikke den sidste.
Ovennævnte beskrivelse kunne være sådan som de mest fordomsfulde danskere forestiller sig en spaniensdansker. Men holder det stik? Det har forskeren Anne Leonora Blaakilde undersøgt. Gennem halvanden måned har hun færdedes blandt danskere på Costa del Sol, hvor hun efterforsket myten om den fordrukne skatteflygtning.
Allerede da hun besluttede sig for sit nuværende projekt, mødte hun fordommene i Danmark.
”Disse fordomme handler om, at udlandsdanskerne er meget rige, de er egoistiske, fordi de flytter fra Danmark og deres familie, og fordi de ikke vil betale skat i Danmark, og de er desuden fordrukne”, refererer hun opfattelsen i Danmark.
Fordomme, som udlandsdanskerne også selv bliver konfronteret med, især når de er på besøg i Danmark.

Skatteflygtninge
En af fordommene i Danmark er, at danskere flygter til Spanien for at få lavere skatter og en bedre økonomi.
”Mange af de interviewede kan skønnes at have en god økonomi. Nogle pensionistmigranter er rige, mens andre - skønt få - er mindrebemidlede. En hel del har nok en økonomi svarende til andre middelklassedanskere, som bor i Danmark”, siger forskeren.
Hun tilføjer dog, at penge ikke er årsagen til, at folk er flyttet til Spanien. Blot to ud af de 58 interviewede angiver, at de decideret er flyttet til Spanien på grund af skattetekniske forhold.
”Den primære begrundelse for migration er og bliver for langt størstedelen af de migrerede pensionister; Solen. De danske pensionistmigranter er klimaflygtninge”, understreger Anne Leonora Blaakilde.

Alkoholikere
Alkohol er billigt i Spanien, og der er meget stor uenighed blandt deltagerne i undersøgelsen om, hvorvidt udlandsdanskere i Spanien drikker meget. Nogen siger, at man drikker mere end i Danmark, fordi det er så billigt, og når man er ude at spise, kan man få en cognac for en euro, så det er fristende.
Andre afviser, at udlandsdanskere drikker mere, men hævder at der var mere druk blandt danskerne i 70erne og 80erne.
De fleste interviewede er meget irriterede over, at danskerne i Spanien har et ry som drukkenbolte i Danmark. Mange siger, at danskerne på Costa del Sol ikke drikker mere end danskere i Danmark, og at dem, der bliver alkoholikere, også var blevet det i Danmark. Andre siger, at det er rigtigt, at man drikker en del mere hernede, når man er sammen, men ikke i en grad, så man kan tale om alkoholisme.
”Af de interviewede er der én person, som udtaler, at han på et tidspunkt var ved at gå til i druk, så derfor besluttede han sig for at stoppe ved at flytte op i bjergene, væk fra barerne”, fortæller Anne Leonora Blaakilde, der også oplevede, hvordan enkelte danskere laver deres egne regler for, hvordan man undgår at blive afhængig af alkohol.
”Ved ét interview, hvor jeg ankom kl. 9.30 om formiddagen, blev jeg kl. 10.00 spurgt, om jeg ville have kaffe. Jeg sagde ja tak, hvorefter jeg fik serveret kaffe, mens ægteparret drak henholdsvis hvidvin og fadøl.”
”Når bare man ikke drikker inden kl. 10.00”, sagde manden og tændte sig en cigaret mere.
”Vi ryger dobbelt så meget hernede, fordi cigaretterne er så billige!”, supplerede mandens hustru.
Derudover har Anne Leonora Blaakilde dog ikke bemærket de store alkoholiske udsving under feltarbejdet.
”De fordrukne danskere er der ikke så mange af mere; men der har nok været mere druk blandt udlandsdanskere tidligere, skal man tro nogle af de danskere, der har været bosat længst tid på Costa del Sol.”

Fakta om fordomme
Ud af de interviewede, var der tre personer, som begrundede deres flytning med økonomiske forhold. Én af dem var flyttet til Spanien, fordi hun følte sig for fattig i Danmark og mente, at det nok var lettere at få pengene til at slå til i Spanien.
”De klassiske fordomme, som handler om alkoholiske, rige skattesnydere, bliver ikke bekræftet i denne undersøgelse.”
Ifølge Anne Leonora Blaakilde viser interviewene i hendes undersøgelse, at pensionistmigranter er meget forskellige på en lang række områder.
”Der findes med andre ord ikke en typisk udlandsdansker eller pensionistmigrant på Costa del Sol, sådan som det nogen gange fremstilles i Danmark.”
Én ting har de dog til fælles:
”De må være i besiddelse af en del gå-på-mod og energi for at føre en flytning på tværs af landegrænser ud i livet. Det at få ideen til at flytte, at kunne overskue de mange forberedelser og sætte sig ind i en hel del nye ting samt at foretage en konkret flytning over flere tusind kilometer og et par landegrænser, kræver en vis mental råstyrke. Optimisme, mod og handlekraft. Dette kan vel siges at være fælles for de pensionistmigranter, der vælger denne livsstil i deres senliv.” 

Så snart jeg så det hele gå ad helvede til
Var jeg psst væk over samtlige bjerge
og danderer den nu flittigt i dansker-koloni
med pensionen hjemmefra i reserve
på Costa del Sol hvor solen den danser
en inciterende flamenco i min swimming-pool
har keep cool altid været mit motto
mit navn er Günther, men folk hernede kalder mig Otto.

For øjeblikket har vi det herligt
Her på Costa del Sol
I vort ny-nazisitiske og asociale sammenhold
Men den dag røde-russerne kommer
Og det gør de jo nok igen
Har jeg solgt min hacienda og købt en ny i Californien.

Fra C.V Jørgensens sang Costa del Sol; Tidens Tern, 1980.

I de danske medier har der været en tendens til at fremstille den danske pensionist i Spanien som en tyk, rødmosset og beruset skattesnyder-mand med et glas i hånden ved en swimmingpool.
”Den værste, og måske mest kendte fremstilling af danskere på Costa del Sol, er lanceret af C.V. Jørgensen i en sang fra 1980”, siger Anne Leonora Blaakilde, der dog har haft svært ved at finde folk, der passer på beskrivelsen.
”Der var nogle, der fremkom med kritik af det danske samfunds ufrihed eller af indvandrerpolitikken i Danmark, men C.V. Jørgensens danske ny-nazister skal man nok lede længe efter på Costa del Sol”, konkluderer hun.

Anne Leonora Blaakilde har i halvanden måned rejst rundt på Costa del Sol og talt med danske pensionister om deres tilværelse i Spanien. Erfaringerne har hun samlet i bogen ”Når pensionister flytter hjemmefra”, der udkom 15. januar i år. I de følgende måneder bringer vi uddrag fra bogen, der har undertitlen ”Ressourcer og risici ved migration i det moderne ældreliv.” Undersøgelsen er finansieret af EGV.

Det kan godt være, at udlandsdanskerne på Costa del Sol føler, at opfattelsen af dem er uretfærdig. Men nogle af dem står bestemt heller ikke selv tilbage, når det gælder om at sætte danskere i andre områder på kysten i bås. De peger på nogle fællestræk for danskere, som har bosat sig i bestemte områder:
Øst for Málaga ikke så rige
Torremolinos arbejderklasse
Mijas rige danskere
Marbella jet-set og snobber
Desuden skulle danskere bosat øst for Málaga have mere lyst til at integrere sig med spaniere end med danskere på vestsiden. 

Og nu bliver det for alvor interessant: Holder fordommene stik?
”Interviewene til denne undersøgelse er primært lavet i Mijas/Fuengirola området, og jeg kan konstatere, at de mange danskere, jeg mødte dér, var lige så forskellige som danskere i Danmark”, svarer Anne Leonora Blaakilde.
Så konklusionen er tilsyneladende, at de ovennævnte fordomme er og bliver - fordomme.
Der er ellers åbenbart en del danskere, som mener, at lige netop de og deres område er noget helt specielt. Da Anne Leonora Blaakilde i sin tid kontaktede La Danesa for at fortælle om sin undersøgelse, meldte en række danskere sig efterfølgende som frivillige til undersøgelsen.
”Faktisk blev jeg kontaktet af danskere i flere af områderne uden for Fuengirola/Mijas området, netop fordi de mente, at undersøgelsen også burde inkludere deres særegenhed i forhold til de andre pensionistmigranter”, forklarer forskeren, der dog melder hus forbi.
”Indtrykket af de danske pensionister, der boede på disse forskellige steder, var, at de ikke var præget af særlige, fælles kendetegn forbundet til det sted, de nu boede i Spanien, hvad enten det var bjerg eller strandby, øst eller vest for Málaga. Alle steder var danskerne forskellige fra hinanden.”

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven