Af Stine Mynster/Comunica.dk

Kristendommen og det kirkelige arbejde har spillet en altafgørende rolle i sognepræst Kresten Christensens liv. Men det var ikke skrevet i kortene, at han skulle være præst. Han kommer fra en ikke særlig kirkeinteresseret familie og ønskede som ung at blive skovridder på grund af sin store interesse for naturen. Men en dag, da han arbejdede alene i skoven og grublede over livets mening, fik han en åbenbaring, der gjorde det klart for ham, at han skulle være præst. Og det blev han så. Et erhverv, der har ført ham vidt omkring, senest til kirken øst for Málaga.
På trods af, at Kresten Christensen har rundet de 70, er han stadig et nysgerrigt og eventyrlystent menneske. Og denne gang har udrejsetrangen og lysten til nye udfordringer ført ham og hans kone Else til Sydspanien. I hvert fald for en periode. Området og det kirkelige arbejde på kysten kendte de lidt til i forvejen, da Elses bror Niels Jørgen Riis for 7 år siden var ansat som præst på stedet.
– Vi er glade for at være her og føler os godt modtaget af menigheden. Dog kan vi af og til føle os lidt ensomme her i et fremmed land, hvor vi ikke kender nogen, og sproget gør det svært at kommunikere med naboerne, siger Kresten, der ellers må siges at være en erfaren udlandsdansker.
I 17 år boede han og Else i Japan, udsendt af Det Danske Missionsselskab, som søgte en præst til landets kristne kirke. Da kun 1 procent af den japanske befolkning er kristen, og ingen andre søgte stillingen, mente Kresten, at det måtte være hans kald.
- Havde jeg vidst, hvor svært det japanske sprog er at lære, var vi nok blevet hjemme, men jeg er glad for, at vi tog springet og fik lov til at opleve den japanske kultur og betagende natur. Og naturligvis glæder jeg mig over de mange venner, vi fik, både dem fra kirkelige sammenhænge og vores omsorgsfulde naboer. Vores ophold startede med to års sprogundervisning, så jeg kunne lære japansk til husbehov, for alle mine prædiker skulle jo foregå på japansk. Man siger, at det er det næst-sværeste sprog i verden efter Navaho indianernes sprog, forklarer Kresten. Parret blev kaldt hjem fra Japan, da Missionsselskabet måtte skære drastisk ned på budgettet. Ellers var de sandsynligvis blevet i landet til pensionsalderen. I stedet tog de til Albanien, som faktisk gav dem et større kulturchok end Japan havde gjort. 40 års kommunistisk styre havde sat sit præg på samfundet. Selv 10 år efter kommunismens fald var det stadig én mand, som egenrådigt bestemte alt i den menighed, de var sendt ud til. Den smukke natur kunne de dårligt se for rustne bilvrag langs vejene og affaldsbunker overalt, men i det mindste kunne de glæde sig over, at albanerne satte pris på at kunne tænke og tale frit. Efter et år i Albanien vendte de tilbage til Danmark, hvor Kresten fra 2000 indtil oktober 2007 arbejdede som præst i 3 sogne udenfor Odense. Men knap nok var præstekjolen hængt på knagen, før den blev pakket ned i kufferten og taget frem igen i Spanien.
– Selvom jeg nu er gået på pension, kan jeg ikke lade være med at tage nye udfordringer op, og dem er der nok af her på kysten. Der skal lægges et stort stykke arbejde i at oplyse de herboende danskere om den danske kirke. Og så skal folk vide, at jeg er her for at hjælpe, og at min telefon er åben dag og nat, siger han oprigtigt.

Min dag
3.00: jeg vågner som så ofte efter 2-3 timers søvn og læser halvanden time i Tolkiens ”Hobitten” på engelsk. Jeg ynder at læse engelske bøger for at holde sproget ved lige.
7.30: gør morgenkaffen klar.
8.30: så er det blevet tid til at læse det daglige bibelstykke på japansk – for ikke at glemme sproget.
9.00: jeg går i gang med at forberede morgendagens gudstjenester, prædiken mm.
11.30: ringer til Danmark, hvor vores barnebarn fejrer sin 15 års fødselsdag.
12.00: frokost på terrassen med Else. I dag spiser vi salat med frisk avocado og rejer, og et halvt stykke med gåse-paté.
13.00: middagssøvn – nødvendigt når det ikke bliver til så mange timer om natten.
14.00: læser dagens avis, Kr. Dagblad som jeg får sendt herned med posten. I dag var der hele 3, så det tog tid at få de ”ikke helt sidste nyheder” fra Danmark læst.
14.30: jeg forbereder fællesgudstjenesten – hvor katolikker, anglikanere og protestanter har gudstjeneste sammen på spansk, engelsk, svensk og dansk.
15.30: den næsten ”daglige motion”; en lille times gåtur langs stranden
16:30: får en sms fra vores datter i Farum: ”far, hvordan steger du en lammekølle??”. Det blev til en god lang samtale i telefonen. Det er helt utroligt, at det er billigere at ringe til Danmark med telefonkort end lokaltaksten derhjemme.
18.30: ser Nyhederne på TV 2 på internettet.
20.15: den nostalgiske time med klassikeren ”Casa Blanca”. Jeg har nok set den 3 gange før, men den er lige medrivende hver gang.
22.30: går endnu en gang igennem prædikenen og får rettet en del. Skriver gudstjenestens forløb til organisten.
23.00: åbner mails og udskriver de sidst indkomne hilsner. Slutter dagen med et par kapitler af Hobitten.
00.15: godnat

Spørgsmål til Kresten 
Hvad savner du mest fra Danmark?
Det kommer an på tidspunktet. Når der er fødselsdage eller andre fester hos familie og venner, er det svært at være langt væk. I det daglige savner jeg ikke det så meget, igennem de mange år under andre himmelstrøg har jeg vænnet mig til at acceptere, at man ikke kan have alt. Og jeg har fået så mange andre positive oplevelser, der opvejer de savn, som kommer af og til. De første måneder her savnede jeg at kunne lytte til klassisk morgenmusik og morgenandagten fra Københavns domkirke på radioens P 2. Nu har jeg fundet ud af at hente det ned på netradio. 

Hvilket tidspunkt i døgnet er det bedste?
Det er sen aften fra ca. 22.30 og et par timer frem. Der er stilhed til både at gøre op, hvad der skete i dagens løb og forberede sig til en ny dag. Når der skal skrives prædiken, er det helt klart den tid, hvor nye tanker om teksten dukker op.

Hvordan ville du tilbringe den perfekte fridag?
Have børn og børnebørn på besøg. Nyde morgenkaffen og klassisk morgenkoncert mens alle sover!
Tage til stranden eller på skovtur med frokostkurven. Tilbringe eftermiddagen med spil og leg med børnene, og nyde aftenen i stilhed efter en dag fyldt med aktivitet.

Hvad kan gøre dig rigtig sur?
Jeg ved ikke om det kan kaldes sur, nok nærmere ked af det. Når vi går tur langs strandpromenaden, og ikke bare kan nyde palmerne, bølgerne og den friske luft, men hele tiden skal holde øje med, hvor vi træder, for at undgå at blive smurt ind i hundelort. Hvorfor tager mange hundeejere dog ikke en lille pose med, så de kan fjerne skidtet. Men det er desværre en tendens, som også gælder på andre områder, man smider bare cigaretskodder, plastikposer og bakker fra fastfood-forretningen. 

Hvordan forkæler du dig selv?
Glemmer morgenbarberingen og læser den halve nat.

Hvornår taler du spansk?
Det gør jeg ikke. Jeg finder de spanske ord i rejseparløren, når jeg skal prøve at gøre begribeligt, hvad jeg vil købe. Hvis jeg skulle være her permanent, ville jeg selvfølgelig gøre en indsats for at lære sproget, men jeg er her kun de fem vintermåneder, hvor kontakten til de danskere, som er her, er mit vigtigste arbejde. Og så må jeg nok erkende, at der ikke rigtig er plads til endnu et sprog på ”harddisken.”

Hvem ville du gerne være for en dag og hvorfor?
Jeg kunne godt tænke mig at være apostlen Peter for en dag, og være sammen med Jesus så jeg kunne opleve den myndighed og kærlighed, som udstrålede fra ham, når han tog sig af de syge og udstødte af samfundet. Mærke den tillid og tro som han satte ind i tilværelsen, og som kan gøre alt så tindrende nyt og forunderligt.

Blå bog
Navn: Kresten Christensen
Fødselsdag: 14. april 1937
Stjernetegn: Vædder
Alder: 70
Bopæl: Algarrobo-Costa
Flyttede til Spanien i: November 2007
Flyttede til Spanien fordi: menigheden ved den danske kirke øst for Málaga spurgte, om jeg ville være præst her de fem vintermåneder.
Civilstand: Gift med Else, som jeg lige har fejret guldbryllup med. Vi har to sønner og en datter samt 6 børnebørn. Jeg har en stor svaghed for katte og hunde, men nøjes nu med andres kæledyr, når vi er på besøg.
Uddannelse/Arbejde: cand.teol. fra Københavns Universitet i 1968.
Sognepræst i Danmark 1968 – 1980 og igen 2000 til 2007.
Præst og missionær i Japan 1981 – 1998, og i Albanien 98 – 99.
Præst ved den danske kirke øst for Málaga november 07 til april 08.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven