Af Kent Lee Holmstoel, Skandinavisk direktør Offshore Investment Brokers

Hvorfor dollarens nedtur måske er slut
Da jeg for tre år siden argumenterede for, at dollaren med en vis sandsynlighed ville falde til 1,50 i forhold til en euro, virkede det ekstremt for mange. Men fakta er, at dollaren i skrivende stund er 1,46. Mange slikker sårene og endnu flere har forladt valutaen af frygt. Siden 2002 har dollaren tabt 40 procent af sin værdi. 

Jeg har for længst forkastet ideen om, at spekulere i valuta. Det er en af de investeringsformer, der er sværest at forudse udviklingen af. Af samme årsag er der ikke mange formueforvaltere, der kan smykke sig af en lang og positiv historik, når det gælder valuta.

Alligevel drister jeg mig til, at komme med en profeti. Dollaren vil genvinde en del af sin styrke indenfor det næste år til halvandet. Mit anbringende er ingenlunde, at opfordre de ærede læsere til at kaste sig ud i valutaspekulation. Min pointe er derimod, at der er alt for meget enighed om dollarens skæbne – en enighed, der totalt overser fakta.

Hvad bestemmer kursen på valuta?
Nuvel, der er en række faktorer der bestemmer hvordan valuta bevæger sig. I det lange løb bestemmes kursen på en valuta landets økonomi. De væsentligste indikatorer for økonomien er overskuddet (eller underskuddet) på statens budget, samt handelsbalancen.

Amerikansk overforbrug
Det er ikke sært, at dollaren har stået for skud. Både den amerikanske regering og den almindelige forbruger har de seneste mange år vænnet sig til, at leve over evne. Bush har, ligesom hans far havde det, haft en sjælden evne til at trylle overskud på statsbudgetterne om til regulære underskud. Fra et lille overskud i slutningen af Clinton perioden, blev det vendt til et underskud på 4 procent! Det er såmænd en halv trillion dollars. Lige så tosset har den amerikanske forbruger opført sig. Tag til USA og kig dig lidt omkring. Landet bugner med kinesisk elektronik, koreanske biler, løbesko fra Taiwan etc. Altså i bund og grund et overforbrug – for lånte penge.

To løsningsmodeller
Der er to veje man kan gå for, at løse problemet. Alle forbrugere kan kollektivt sætte tæring efter næring og forbruge mindre end de tjener. Alternativt kan USA devaluere. Hermed bliver landet eksport billigere og importen dyrere. Handelsbalancen retter sig, voila! USA har primært valgt den sidste udvej. Importen vokser kun med 3 procent nu – mod 20 procent for tre år siden. Eksporten vokser med godt 12 procent om året.

Indavlede eksperter
Resultaterne er der allerede, hvis bare folk ville kigge efter. Handelsbalancen har rettet sig 15 procent indenfor det seneste år. Er der en ting jeg har lært i den finansielle branche er det, at konsensus (enighed) er noget skidt. Lige nu ligger dollaren for had. En større skandinavisk bank ”ser ikke forhold, der kan styrke dollaren afgørende…”. En ditto ekspert i en anden bank tilslutter sig koret. Nogle gange er jeg i tvivl om hvad de pågældende kigger efter og tillægger værdi? Underskuddet på USA´s statsbudget er reduceret fra ovennævnte 4 procent til 1,2 procent. Det er intet mindre end imponerende. Der er heller ikke noget der tyder på, at Bush vil ødsle flere penge væk i sit sidste år i embedet. Så presset på dollaren lettes og en styrkelse vil manifestere sig.

Glem ikke spekulanterne
Det hele lyder jo dejlig simpelt. Men der er naturligvis andre faktorer, der påvirker dollarkursen. En af disse er renten – eller rettere forskellen i renten. En valuta med en lav rente betyder for en spekulant ”sælg”. For halvandet år siden var dollarrenten 2,5 procent højere end for euro. I dag er den kun 0,3 procent. Lige nøjagtig DET forhold har drevet dollaren i bund. Det er blevet forstærket af den amerikanske nationalbanks nedsættelse af renten for at dæmme op for den såkaldte ”subprime krise”. Mere nøjagtigt blev dollaren på grund af spekulation og rentenedsættelse drevet fra 1,34 til 1,47. Lur mig om forskellen i renten mellem USA og Europa ikke vil udbygges igen i den nære fremtid – godt hjulpet af USA´s forbedrede statsøkonomi.

Kineserne og Mellemøsten har allerede spredt sin valutarisiko
Et andet forhold er, at både Asien og Mellemøsten, mod tidligere tiders tradition, har placeret noget af sine overskud i euro og britiske pund. Der er intet, der indikerer at nogle af parterne har til hensigt, at foretage yderligere spredning – eller forlade US dollars fuldstændigt.

Følelserne spiller ind
Beslutninger, der baseres på følelser er ikke altid de rigtige. Den afgørende brik der mangler lige nu for en styrket dollar er fokus på fakta. Stort set ingen ser en positiv fremtid for dollaren. Men det er ikke unormalt lige før en top eller en bund. For to år siden var det også svært at finde en skeptiker her på kysten, når det drejede sig om fremtiden for huspriserne. Den negative udvikling i dollaren er efter min mening tæt på, at være ovre. Jeg anser det for værende langt mere sandsynligt, at dollaren styrkes til 1,25 end at den falder til 1,60.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven