![]() | |
Hvis din hund eller kat er syg, er der nu hjælp at hente hos dyrlægeklinikken La Caleta, der disponerer over klinikker i La Caleta, Cómpeta og Puente Don Manuel tæt på vandreservoiret i La Viñuela. Klinikken er ejet af dyrlæge Loly Muñoz og består yderligere af dyrlægerne Lily, Juan og danske Gunila samt sygeplejerskerne Nina, Jenny og Dominique. Her er tale om et internationalt team der kan service kunderne på dansk, spansk, engelsk, tysk, fransk og portugisisk.
Klinikkens dyrlæger roterer mellem de tre klinikker og kan således assistere de danske hunde- og katteejere i et bredt geografisk område. Dog anbefales det at kontakte klinikken for at bestille tid, inden man møder op.
Dyrlægeklinikken La Caleta er en smådyrsklinik, der fortrinsvis behandler hunde og katte, men klinikken disponerer også over ressourcer til at behandle heste og forskellige eksotiske dyr. På klinikken i Caleta foretages stort set alt fra røntgen, blodanalyser, kirurgi og intern medicin. Desuden samarbejder klinikken med forskellige specialister, der kan foretage specifikke undersøgelser som endoskopi, ultralyd og EKG. Drejer det sig om en alvorlig sygdom, der kræver en kompliceret operation, henviser La Caleta til forskellige dyrehospitaler i Málaga. Hvis man har brug for akut assistance, kan klinikken kontaktes 24 timer i døgnet.
Udover behandling af sygdomme findes der desuden på alle tre klinikker en hundefrisør samt et stort udvalg af foder og tilbehør, og har man brug for det, giver klinikken gerne gode råd med på vejen.
Sixt satser på miljøvenlig udlejningsbil
Miljørigtige biler og et lavere brændstofforbrug. Biludlejningskoncernen Sixt satser på miljøvenlig kørsel.
Nu kan ferie- og forretningsrejsende have ren samvittighed på den grønne konto, når der lejes bil i Danmark. Hos Sixt kan udlejningskunderne køre miljørigtigt i en splinterny VW Touran EcoFuel, som kører på naturgas i stedet for benzin eller diesel. ”I Sixt er det vores erklærede mål at lægge benhård handling bag ønsket om at mindske udslippet af skadelige stoffer i atmosfæren. Det skal ikke bare være festtaler eller markedsføringsstunts, men ægte tiltag, som kunderne kan mærke,” siger Kasper Gjedsted, som er salgs- og marketingdirektør for Sixt i Danmark.
Sixt er en af verdens største koncerner inden for biludlejning, leasing, bilpleje, limousineservice og bilsalg, og foreløbig har selskabet indkøbt 1000 EcoFuel Touran’er, der kan lejes på foreløbig 28 forskellige udlejningsstationer i Europa. I introduktionsperioden koster naturgasbilerne det samme som prisen for at leje en VW Golf. EcoFuel bilerne bruger 5,8 kg naturgas per 100 km, og som en sidegevinst ved at have miljøvenlige hjul under fødderne, er der også penge at spare på brændstofbudgettet. Ifølge Volkswagen er det 50 procent billigere at sætte sig bag rattet i Touran EcoFuel versionen i forhold til andre benzindrevne køretøjer og 30 procent i forhold til dieselbiler.
Indkøbet af naturgasbilerne er ikke den eneste måde at vise omverdenen, at man mener sin miljøsatsning seriøst. I Danmark er Sixt begyndt at have faste mål for, hvor langt bilflåden skal køre pr. liter brændstof, og hvor meget CO2, bilflåden må udlede.
I 2008 skal en Sixt-ejet bil i gennemsnit køre 17,5 km på literen, og det betyder en besparelse på mere end 100.000 liter brændstof i forhold til det budgetterede forbrug i 2007.
”Enhver kunde, der starter motoren i en bil fra Sixt, skal kunne være sikker på, at han eller hun lejer bil hos et selskab, der tager miljøudfordringerne alvorligt. God brændstoføkonomi er sund fornuft og en pligt for os som en ansvarlig virksomhed med de miljømæssige udfordringer, vi står over for,” siger Kasper Gjedsted.
Sixt er en af verdens største koncerner inden for biludlejning, leasing, limousineservice og bilsalg. Sixt-gruppen har kontorer i mere end 85 lande og er noteret på den tyske fondsbørs. Sixt blev i 2007 kåret som Europas bedste biludlejningsselskab og er SAS’ nye bilpartner i SAS EuroBonus-programmet. Læs mere om Sixt på www.sixt.dk.
Skæve køkkener - Jacob Jensen designede køkkener nu på Kysten
Lifa design fabrikerer design-geniets køkkener, og Thomas Harder Johansen introducerer nu køkkenverdenens svar på B&O i Sydspanien.
Køkkenerne er designet af den verdensberømte danske designer, Jacob Jensen og sønnen Timothy, der vist ikke kræver yderligere introduktion. Det første køkken de tegnede, kaldte de med deres altid pragmatiske indstilling til tingene for Kitchen I.
De er skæve på den rigtige måde. ”Jacob Jensen Design gør op med tanken om, at et køkken skal have lodrette former, og fronterne er designet med en syv graders hældning, som giver en mere ergonomiskkorrekt arbejdsstilling. Kanten på bordpladen hælder 30 grader, hvilket gør det nemmere at læne sig ind over bordet. Som Timothy Jacob Jensen siger, så skal et køkken først og fremmest være et værksted for madlavning. Derudover skal det være rart at være i, og det skal kunne fungere i mange år,” siger Thomas Harder Johansen, der har arbejdet i køkkenbranchen i mange år og derfra er kendt af mange herboende danskere.
Pragmatisk design
Der er således også pragmatisme i designet af Køkken nummer et. Grebenes placering på siden af skufferne gør, at de ikke er i vejen, og skufferne i sokkelen har 40 kilos bæreevne, som giver ekstra opbevaringsplads.
Sokler og skuffer oplyses af diode-lys, og Kitchen I er desuden udstyret med et betjeningssystem på siden af bordkanten, hvorfra man kan regulere lyset og også styre det indbyggede 26” fladskærms-tv og/eller computer samt køle- og fryseskab.
Og med skæve køkkener, afspejler Kitchen 1 Jacob Jensen Designs koncept: ”Keep it Simple”, og køkkenet hedder derfor det, det er: Køkken nummer et.
Køkken nummer to
Køkken nummer et kræver mod og plads. Jacob Jensen Design har derfor også designet køkken nummer to for lifa design. Det er et mere traditionelt køkkendesign, men med et twist. Det har skrå kanter, mens alle fronter dog er lodrette. Dette køkken fås i fire modulstørrelser, er mere prisvenligt og nemmere at få plads til.
Lifa design, og dermed også Thomas Harder Johansen, har desuden en bred vifte af køkkener, der alle er tegnet og fermstillet i et brugervenligt, tidløst design.
Nu også i Spanien
I Danmark har man kunnet få de to designkøkkener siden 2005, mens Thomas Harder Johansen i midten af 2007 startede med at tilbyde herboende danskere disse, det ypperste i køkkendesign. ”Vi har allerede installeret de første køkkener,” siger Thomas, som har nu et repræsentationskontor for lifa designs køkkener fra Jacob Jensen Design på Kysten.
Thomas Harder Johansen har et stort netværk af samarbejdspartnere, og han kan ikke blot stå for opmåling, 3D-præsentation og installation af køkkenet, men også koordinere håndværkere, hvis der er brug for om- eller tilbygning i forbindelse med det nye køkken.
Boliginvestering på Costa Blanca
Overvejer du at få en lidt større bolig eller at lave en god investering, så er Costa Blanca måske løsningen. Her er boligpriserne generelt lavere end på Costa del Sol, ifølge ejendomsmægler Rosa Díaz Carranza, der driver firmaet Rosa Mediterranean Houses i Torrevieja.
Et af Europas bedste klimaer samt billige, direkte flyforbindelser til Danmark og andre skandinaviske destinationer er nogle af plusserne.
”Der er store muligheder i Costa Blanca, som er et uudnyttet marked og meget billigere end Costa del Sol,” siger Rosa Díaz Carranza, der erkender, at Costa Blanca ikke er så kendt i Europa som Costa del Sol.
”Costa Blanca har hidtil haft et mere lokalt udbud med spansk turisme og nemmere adgang for spanierne på grund af de lavere priser. Det er mere rentabelt her, fordi du kan købe billigere. Costa del Sol har nået et loft, mens Costa Blanca ekspanderer,” siger Rosa Díaz Carranza
Hun ser ser det blot som en fordel, at boligmarkedet er presset for tiden.
”Man skal investere, når markedet er dårligt. Priserne er lave nu, og det er købers marked. Køber man nu, har man lavet en god investering om to-tre år, når markedet vender. Det er en cyklus, og jeg har set det flere gange tidligere,” siger den spanske ejendomsmægler, der har 15 års erfaring med salg af boliger på Costa Blanca.
En anden årsag til de forholdsvis billige priser er, at byggefirmaerne har købt områderne meget billigt.
”Så selv om priserne er lave pt., kan de stadig sælge med fortjeneste,” forklarer hun.
Hvilken farve har din aura? - og hvad fortæller det?
Egentlig betyder ordet ”aura” udstråling eller glorie. Det er en gammel og meget udbredt opfattelse, både indenfor kristendommen og andre religioner, at personer, der besidder stor åndelig magt, er omgivet af en lysaura – en glorie. Vi ser det afbildet på gamle ikoner og religiøse billeder. Jesus ser vi næsten altid med en lysende glorie omkring hovedet og er billedet i hel figur ofte med en aureola, der omgiver hele legemet, et kendetegn på oplysthed.
Desuden har såkaldte synske eller clairvoyante personer gennem århundreder hævdet, at de så farver omkring mennesker. I dag er det muligt videnskabeligt at bevise dette. Et elektromagnetisk energifelt omkranser enhver levende organisme. Dette felt vibrerer med forskellige frekvenser og afspejler kroppen såvel som forskellige planer af bevidsthed, som i dag kan afbildes teknologisk.
Forskning i auraen
Der er sket utroligt store fremskridt i denne forskning siden russeren Seymon Kirlian i 1939 tog de første billeder med det, der kaldes Kirlian-kameraet. Kirlian var elektronisk ekspert og udviklede en metode, hvormed det blev muligt at fotografere den energi/chi, der udgår fra mennesker, dyr og planter.
Metoden bruges stadig, dog vinder den såkaldte Aura Video Station mere og mere indpas som et redskab til forståelse af og kendskab til den menneskelige natur. Aura Video Stationen bruger et multimedialt biofeedback-system til at måle, analysere og afbilde auraen.. Programmet er udviklet af tyskeren Johannes Fisslinger og bruges i dag af mange terapeuter som en hjælp i arbejdet med klienter.
En hjælp i personlig udviklingsproces
Jeg arbejder med dette system, og det har været fascinerende at se, hvor unikke vi er med hver vore talenter og personlighed afspejlet i farver.
Både Kirlian-kameraet og Aura Video Station er en hjælp i en personlig udviklingsproces, idet vi får et billede af vore potentialer og ubalancer. Al udvikling begynder med erkendelse, først da kan vi bearbejde og bevæge os mod helhed og balance.
Hvis man er interesseret i et aura-foto er man velkommen til at ringe til mig på telf. 952 533 924 eller sende mail: birte7nielsen@hotmail.com
Shop Talk
Nyheder | Januar 2008
Nyheder | Januar 2008
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |









