Af Stine Mynster/ Comunica.dk

Der hersker mange forestillinger om, hvordan danskerne på Costa del Sol lever. Hvornår står de op morgenen, er deres tilværelse mon én lang ferie, taler de spansk og er de glade for deres hverdag? Nogle af svarene kan du læse i vores serie ”En dag med”, hvor vi hver måned følger en af de fastboende danskere igennem en typisk dag i deres liv.

Hendes store interesse for dyr har ført til en karriere som dyrlæge. Men om det også er selv samme interesse, der er skyld i, at hun i dag bor i en nedlagt kaninstald, ved vi ikke med sikkerhed. Udover dyreven kan Gunila, som oprindeligt hedder Gunhild, beskrives som en energisk kvinde, der overkommer mere end de fleste. Hun er tosproget, og har både den danske og spanske kultur med sig i bagagen. En tryg barndom i Sønderborg blev i 1989 skiftet ud med en ny og anderledes spansk hverdag, da hun som 12-årig flyttede med sin familie til Sydspanien. Hendes forældre havde planer om at åbne et solcelle-firma, men markedet var svært at komme ind på som ikke spansktalende og faderen endte med at flytte retur til Danmark. Gunila var imidlertid faldet godt til i sin spanske skole, og tog også studentereksamen i Spanien, inden hun besluttede sig for at læse til dyrlæge på Landbohøjskolen i København. – Jeg vidste, at jeg gerne ville være dyrlæge, men jeg vidste også, at jeg ikke ville tage uddannelsen i Spanien. For det første er den spanske dyrlægeuddannelse meget baseret på udenadslære og stort set uden praktik, og for det andet skulle jeg tage helt til Córdoba for at læse til veterinær - så det blev København i stedet for, fortæller hun. I 2005 vendte Gunila, hendes mand og to døtre tilbage til Costa del Sol, og kort efter begyndte hun at arbejde på en spanskejet klinik i Caleta de Vélez, hvor hun indgår i et mangesproget team.


Min dag:
Kl. 1.30: Nødtelefonen ringer, det er en hvalp som piber kraftigt og ejerne ved ikke hvorfor. Jeg prøver at give forskellige råd og siger, de skal ringe igen, hvis det ikke går over. Falder i søvn igen.
Kl. 2.00: De ringer igen, og jeg må hoppe i tøjet og futte ind til klinikken. Da de ankommer, har hvalpen det lidt bedre, men jeg undersøger den alligevel og spørger lidt til, hvordan det hele startede. Jeg kommer til den konklusion, at den har forædt sig. Jeg masserer den lidt på maven og giver den noget afførende, så den slapper lidt af, og de tager hjem igen.
Kl. 3.30: Bliver stoppet i en omfattende politikontrol i Almayate, men de kaster et blik på bilen med børnesæder og kittel, og vinker mig hurtigt videre, heldigvis.
Kl. 4.00: Endelig i seng igen
Kl. 7.30: Det varierer lidt hvornår jeg står op, men 7.30 er senest, ofte tidligere fordi pigerne kommer farende, friske og udhvilede. Så er det ellers i fuld gang lige fra jeg slår øjnene op. Sara bliver lukket ud, og kattene får mad. Jeg sætter gerne en vask over eller hænger noget op fra aftenen før og laver morgenmad til pigerne, mens jeg smører deres madpakker
Kl. 8.30: Pigerne kommer i deres skoleuniformer, og så er det af sted til skole.
Kl. 9.00: Jeg afleverer pigerne i porten (i spanske skoler må man nemlig ikke komme indenfor) og sludrer lidt med de andre mødre. Der er lidt forvirring omkring alle de nye skolefritidsordninger, som først er kommet op at køre i år, og alle forældre har forskellige versioner af tider, betalinger osv.
Kl. 9.30: Jeg møder op i klinikken, vi gør rent og behandler de hospitaliserede dyr.
Kl. 10.00: Vi åbner, og straks møder de første op, som har tid til operation. I dag er det Ruba og Crash, to katte som ejeren adopterede fra klinikken for et halvt års tid siden, og nu skal de steriliseres. Ruba og Crash var en del af et kuld, der blev efterladt i en pose ved affaldscontainerne, og sendt videre til os. Af en eller anden grund synes folk, at det er dyrlægerne, der tager sig af sådan noget, og helst gratis, men her på klinikken afliver vi ikke unge, raske dyr og ender derfor med at tage dem hjem på skift. Det giver en del overarbejde!
Kl. 10.15: Tinka er en blandet hund der normalt kommer hos en anden dyrlæge, men nu har hun fået en vækst på brystkassen, og den anden dyrlæge mener, at den skal fjernes helt og analyseres. Det vil ejeren helst ikke, og derfor kommer hun til os. Jeg tager en fin-nålsbiopsi, det vil sige at stikke en nål ind i hævelsen og køre lidt rundt, og så sprøjte indholdet ud på et objektglas. Det viser sig at være fedt, og jeg forklarer ejeren, at det sandsynligvis er en fedtknude, selvom andet ikke kan udelukkes 100 %. Men hun er tilfreds og vælger ikke at operere.
Kl. 10.30: Pludselig bliver der larm ude i venteværelset, en hund er blevet forgiftet og ejeren er meget nervøs og ulykkelig. Alle dem der sidder og venter, må springes over mens hele klinikken involveres, for at se om vi kan nå at redde den. Drop bliver lagt, den får ilt og ser ud til at klare den, men pludselig får den det meget dårligt, og dør helt uventet. Senere på ugen får vi to nye tilfælde ind, begge dør, højst usædvanligt. Vi beslutter os for at få analyseret maveindholdet fra en af dem for at finde ud af, hvad vi er oppe imod.
Kl. 12.30: Ruba og Cash bliver steriliseret, alt går vel.
Kl. 13.30: Jeg skynder mig at skifte tøj og kører af sted for at hente pigerne. De får fri kl. 14.00, men kommer gerne ud lidt før. Nogle dage spiser de i kantinen, men de hader kantinemad og jeg gør derfor altid, hvad jeg kan for at hente dem inden kl. 14.00.
Kl. 14.00: Vi smutter hjemad og begynder at lave mad. I dag står den på spansk tortilla med salat til. Olivia og Paula får lov til at se lidt af The Simpsons, fordi de er trætte og sure.
Kl. 15.00: Så spiser vi, og går en lille tur med Sara. Jeg ordner lidt vasketøj og rydder op, og pludselig er klokken mange.
Kl. 16.30: Jeg afleverer pigerne inde ved siden af hos min mor, der bor i den anden ende af kaninstalden. Hun passer dem til klokken 18.00, da skal de til rytmisk gymnastik, som de går til to gange om ugen.
Kl. 17.00: På klinikken igen. Vi har fået nogle resultater tilbage på forskellige prøver, vi har sendt til laboratoriet, og der skal ringes besked til ejeren.
Kl. 17.30: Specialisten i ultralyd ankommer. Han skal lave ultralyd på Candy, som er en West Highland White Terrier med hudproblemer. Den drikker desuden også meget, og vi vil lige tjekke, at der ikke er noget alvorligt i vejen. Den ene binyre er lidt forstørret, og det besluttes at udføre forskellige blodprøver for at komme videre med diagnosen.
Kl. 18.00: Hvalpen Little Joe skal forsynes med microchip og have rabies vaccination, begge dele er obligatoriske her i Spanien og det er ren rutine. Ejeren har også en del spørgsmål, så det tager alligevel en halv time, inden vi er færdige.
Kl. 18.30: Et spansk par kommer ind med deres schæferhvalp i armene. Manden er kommet til at køre den over, og nu kan den ikke støtte på det ene bagben. Røntgenbilledet bekræfter mistanken om, at benet er brækket, og da bruddet er ret kompliceret, henviser jeg til Málaga Dyrehospital. Vi lægger en foreløbig bandage. Der opstår lidt af en scene, fordi parret lever med en typisk spansk indkomst og slet ikke kan overskue de 500 € operationen minimum kommer til at koste dem. Vi kan ikke rigtig gøre noget for at hjælpe dem, men ringer til Dyrehospitalet for at spørge, om de ikke kan tilbyde en eller anden form for afbetaling.
Kl. 20.00: Så tror vi lige, at vi er færdige og skal til at lukke, men i sidste øjeblik kommer den tyske dame, som er lidt af en velgørenhedsorganisation i Caleta. Hun har fundet nogle hvalpe, men de har diarré og hun vil godt lige have os til at kigge på dem.
Kl. 20.15: Jeg springer ud i bilen og skynder mig i træningscentret. Step-timen er netop begyndt, og jeg kan lige nå at være med.
Kl. 22.00: Træningen er slut og jeg tager hjem. Pigernes far har lagt dem i seng, og vi snakker lidt om, hvad de har lavet, mens jeg får lidt at spise.
Kl. 23.00 Så er det i seng. Jeg håber ikke, der ringer nogen i nat! 

Hvad savner du mest fra Danmark?
Indendørs varme, julehygge og studiesystemet...

Hvilket tidspunkt i døgnet er det bedste?
Når jeg kører på arbejde om morgenen langs stranden – så synes jeg godt nok, jeg er heldig at bo og arbejde her!

Hvordan ville du tilbringe den perfekte fridag?
Gerne noget med at tage ud i naturen. Man kan se bjerggeder nu, hvis man går tur i Alcaucin, og pigerne er vilde med det.

Hvad kan gøre dig rigtig sur?
Sure tyskere der insisterer på, at dyrlægerne er MEGET bedre i Tyskland, og bilister der ikke viser hensyn.

Hvordan forkæler du dig selv?
Jeg går i træningscenter to gange om ugen. Det bedste er om tirsdagen, når der er dampbad efter step.

Hvornår taler du spansk?
Hele dagen on og off,

Hvem ville du gerne være for en dag?
Mig selv! Jeg er glad for det liv jeg har.

Blå Bog:
Navn: Gunila Riemann Pedersen
Stjernetegn: Vægt
Alder: 31
Bopæl: Kaninstald i Benajarafe
Flyttede til Spanien i: 1989
Civilstand: Separeret. Bor sammen med døtrene Olivia på fem og Paula på tre, en irsk setter (Sara) og tre miksede katte (Piver, Maya og Sørensen).

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven