Af Jette Christiansen

Mens den overvejende del af danskerne i Spanien bor langs kysterne Costa del Sol og Costa Blanca, har enkelte har dog valgt at slå sig ned mere utraditionelle steder. Vi har i denne serie talt med nogle af dem om, hvorfor de har valgt at bo, hvor de nu bor, hvordan de trives og hvordan livets gang former sig for dem. 

Charlotte Skov - guldsmed i Córdoba 
Charlotte Skov er guldsmed i Córdoba, hvor hun har sit eget værksted, og hvor hun har boet siden 2004. Hun bor med sin kæreste og et par katte, trives godt i byen og føler, hun på godt og ondt er en af ”dem”.

Hvorfor valgte du at slå dig ned i netop Córdoba?
Da jeg var yngre, boede jeg et år i Sevilla og tilbragte en måned hver sommer fra 1994 til 1998 på sprogskole i Conil de la Frontera i Cádiz, og jeg ville gerne tilbage til Andalusien. Den uddannelse jeg ville tage, tilbød de bl.a. her, og jeg var sikker i min sag, da jeg besøgte byen og så, hvor meget den har at byde på indenfor guldsmedebranchen.

Og hvorfor ikke Costa del Sol?
Da jeg ledte efter uddannelsessteder, søgte jeg også på Costa del Sol. Men jeg kender området forholdsvist godt, da jeg er kommet der på ferie, siden jeg var barn og har familie der. Så jeg var egentlig glad for at kunne opleve et helt nyt sted.

Du har spansk kæreste, hvordan mødte du ham?
Vi mødtes på en smykkemesse (Joyacor) i Córdoba. Min kæreste, Marcos, har en god ven, hvis kæreste er min veninde fra skolen i Córdoba. De præsenterede os.

Hvor præcist bor I?
Det første år boede jeg i det gamle jødiske kvarter, i nærheden af moskeen. Men lejligheden blev for lille, da jeg havde brug for mere plads til min forretning. Så nu bor vi i en større lejlighed et lille stykke nord for centrum, ved foden af bjergene. Området hedder Santa Rosa og er som et lille mini-samfund. Vi har det hele rundt om hjørnet: supermarked, apotek, posthus og hyggelige stamsteder. Alle kender og hilser på hinanden.

Hvad er det bedste ved Córdoba?
En af de ting jeg sætter mest pris på, er, at jeg har natur så tæt på. I bil kan man på under 10 min. være oppe i bjergene, hvor der er grønt året rundt.
Og så ligger Córdoba geografisk godt placeret: En time til Sevilla, to timer i tog til Madrid, det samme til Málaga...
Og så elsker jeg, at byen er så autentisk og typisk spansk. Córdoba har alle fordelene ved en moderne og forholdsvist stor by, men alligevel den hyggelige og afslappede atmosfære, som man finder i mindre byer.

Og det værste?
Klimaet er en af ulemperne. Her er koldt i vintermånederne og meget, meget varmt om sommeren. Desuden savner jeg som dansker at have havet i nærheden.

Hvordan er den gennemsnitlige cordobeser?
Folk fra Córdoba er utrolig varme og hjælpsomme. Der er en stor respekt og samhørighed mellem dem. En af utallige situationer jeg har været ude for, beskriver det meget godt: der er en bladkiosk rundt om hjørnet, hvor jeg en formiddag var inde og spørge, om de tilfældigvis vidste, hvorfor skomageren nede af gaden var lukket. De vidste ikke hvorfor, men jeg kunne da bare efterlade mine støvler hos dem, så skulle de nok give ham dem, så snart han åbnede.
Men generelt tror jeg ikke, at folk her adskiller sig meget fra den gennemsnitlige andalusier.

Har de taget godt imod dig?
Ja, de har taget meget godt imod mig. Både professionelt og blandt venner.
På godt og ondt regner de mig for en af dem. Er du først inde i varmen, er der ikke det, de ikke vil gøre for dig. Men den går begge veje. Og det skal man af og til vænne sig til. F.eks. er man som dansker ikke er vant til, at vennerne ringer for at høre, hvad der står på menuen samme aften, for derefter at informere, at de står på trapperne. Eller vi kan sidde og se en film, mens en ven står ude i vores køkken og forbereder aftensmad til sig selv.

Hvad mener din svigerfamilie om at have en dansk svigerdatter?
Min svigerfamilie er fantastisk og har praktisk talt adopteret mig. Min svigermor har det ikke godt med, at jeg sidder i et fremmed land uden min nærmeste familie. Hvis jeg er syg, kommer hun med mad og bliver så længe, det er nødvendigt. Det samme skete i min gamle lejlighed, som jeg lejede af en ældre dame. Hver dag fik jeg kommentarer om, at jeg så tynd ud, at jeg ikke spiste nok, og om jeg ikke skulle med dem hjem og have noget ordentligt mad.
Det har da været en omvæltning for mig at blive en del af en ny og meget stor familie. De er overvældende søde, men det er svært som dansker at vænne sig til, at man i familierne hernede kommer hinanden meget ved – og helst hver dag. Men mine svigerforældre er nogen, vi kan ringe til dag og nat, de står altid klar med en hjælpende hånd. Jeg tror ikke, det har betydning for dem, om jeg er dansker eller marokkaner – at deres søn er glad, er det vigtigste for dem.

Omgås du andre danskere?
Først for nylig mødte jeg en dansk pige, der også bor her med sin spanske kæreste. Når man bor et lidt utraditionelt sted, tror man altid, man er den eneste dansker. Der skal nok være flere danskere her, men det er ikke noget, jeg har været bevidst om eller har opsøgt.

Hvad får du fritiden til at gå med?
Jeg begyndt at ride igen, hvilket jeg ikke havde gjort i over 10 år. I Córdoba bor nogle af de bedste ryttere i Spanien indenfor klassisk spansk ridekunst, som jeg er blevet gode venner med. De har en picadero oppe i bjergene, hvor vi er om dagen i weekenderne. Om aftenen mødes vi som regel inde i byen med nogle venner, og får noget vin og tapas.
Meget af min tid går også foran computeren, hvor jeg holder mig opdateret om, hvad der sker indenfor min branche i form af nyt design og teknikker.
Derudover skal der designes og opdateres hjemmeside, kataloger og brochurer om mine smykker. Alt dette laver jeg i samarbejde med min far, som har været en stor hjælp for mig.

Benytter du dig af de mange spændende kulturelle udbud i byen?
Min yndlingsmåned i Córdoba er maj, hvor jeg altid skal se Los Patios de Las Flores. Så går jeg rundt (helst om aftenen) og ser på de ellers altid tillukkede patioer med de overvældende mange blomster og hyggelige små kroge.
Derudover har byen mange kunstudstillinger. Specielt er der mange indenfor mit fag (f.eks. gamle værker af berømte sølvsmede fra Córdoba). Og til sidst er der selvfølgelig La Feria, Las Cruces de Mayo og diverse Falmenco-shows rundt om i byen.

Får du ofte besøg hjemmefra? Hvad medbringer de?
Jeg får besøg to-tre gange om året. Essentielle ting, som de altid har med til mig, er dameblade, saltlakrids, skumbananer, vitaminpiller... Og remoulade, som min kæreste er helt vild med.

Hvad mener du om de mange danskere Sydspanien?
Det eneste, der måske undrer mig, er, at nogle af dem ikke integrerer sig mere end de gør. Uden at ville generalisere, er der måske en tendens til at holde sig til andre danskere eller skandinaver. For mig var det vigtigt at springe ud i det og lære en masse nyt om den spanske kultur og være en del af den. I dag lever jeg som enhver anden spanier, uden dog at føle mig mindre dansk af den grund.

Hvilket råd vil du give til andre danskere, der overvejer at flytte til en by som Córdoba?
Folk hernede er åbne og nemme at komme i kontakt med, men man skal også selv gøre en indsats. I starten havde jeg hele tiden antennerne ude og var opmærksom på, hvad man bør og ikke bør gøre. Men generelt har det været overraskende nemt at bosætte sig her, især når man kommer fra et andet EU-land.

Hvordan er det for en dansker at drive forretning der?
Det har været enormt spændende at starte en forretning i Spanien. Og det har været meget lærerigt for mig at kunne observere og lære af kulturforskellene. Da Córdoba er en meget spansk by, er man nødt til at være opmærksom på, at tingene gøres på en helt anden måde her. Men til gengæld kan alle problemer løses over nogle tapas eller en kop kaffe.

Har du været udsat for situationer, der har overrasket dig?
Jeg har haft mange aha-oplevelser. Nogle af dem hidser man sig op over, ved andre trækker man på skuldrene og tænker ”nå, sådan fungerer det åbenbart her”. F.eks. når man tredje dag i træk venter forgæves på en elektriker, der alle tre dage har insisteret på, at han vil komme forbi mellem 9 og 13.
Eller da jeg lejede min gamle lejlighed af en ældre dame og hendes søster, og fandt alt deres gamle ragelse stoppet ind i alle skuffer og skabe; gamle halvtomme likørflasker, nylonstrømper, herreunderbukser, gamle fotos, mølædte vinterfrakker....
Og da vi skulle afslutte vores svendeprøve på skolen. Hele holdet havde arbejdet dag og nat en måned for at blive færdig til den dag, hvor det hele skulle præsenteres foran skolen, dommerpanelet og forældrene. Men dagen i forvejen gik det op for en af underviserne, at der samme eftermiddag som den planlagte præsentation var en vigtig fodboldkamp i fjernsynet, og hele molevitten blev uden tøven rykket til den følgende uge.

Føler du dig stadig meget dansk?
Jeg tror på mange måder, at man føler sig mere dansk, når man bor i udlandet, end man ville gøre derhjemme. Jeg har endnu ikke dansk TV, men jeg læser forskellige danske aviser på nettet, så jeg kan holde mig opdateret. Og jeg tager nogle danske bøger med, når jeg har været hjemme.
Selvom jeg spiser på de typiske spanske tidspunkter, kan jeg af og til godt finde på at forberede noget til mig selv, som min kæreste ikke vil røre, f.eks. rugbrød eller risengrød til jul. I december besøgte vi den danske pige, jeg nu kender, som havde lavet æbleskiver og gløgg. Jeg synes, det er hyggeligt at kunne vedligeholde nogle danske traditioner.

Savner du noget fra Danmark?
Der er mange ting, jeg savner fra Danmark, men så sørger jeg for at nyde de ting så meget mere, når jeg er hjemme. Jeg savner, kort sagt, maden og naturen rigtig meget! Selvom foråret også er fantastisk hernede, kan jeg savne at kunne gå en tur i en stor bøgeskov, når bladene springer ud. Eller at kunne blive blæst igennem ved Vesterhavet. Om vinteren kan jeg savne at se en ordentlig gang sne (i stedet for bare kulde), og en tur i Tivoli op til juledagene, om sommeren er det f.eks. danske jordbær, ærter og koldskål. Og naturligvis familie og venner. Man går glip af nogle ting i deres liv, ved at sidde så langt væk.

Charlotte Skovs smykkeværksted
Charlotte har sin egen smykkevirksomhed, Agavanza. Navnet er et andet spansk ord for hyben.
Til designprocessen lader hun sig inspirere af både Córdoba, de spanske og danske kulturer, og det har netop været hendes mål med smykkerne at blande det skandinaviske design med de stolte håndværkstraditioner og den sydlandske indflydelse, hun finder her.
Der er ingen store maskiner på hendes værksted, størstedelen af tingene laves i hånden. Dette ønsker hun at fortsætte med, da hun mener, at resultatet altid bliver pænere. Desuden føler hun, det er en luksus at få lov til at arbejde med sine hænder og at kunne fordybe sig i smykkerne.
Hendes smykker laves fortrinsvis i sølv og halv-ædelsten. I øvrigt bruger hun meget rav, som hun finder på Fanø, hvor hendes mor bor, og som hun besøger hver sommer.
Charlotte Skov har indtil videre lavet seks kollektioner, som kan ses (og købes) på den nye onlineshop på hendes hjemmeside: www.agavanza.com.

Blå Bog
Født: 6. maj 1979.
I: København, men opvokset i Sønderjylland.
Uddannet: Sølvsmed og har en BA i erhvervssprog (spansk og engelsk) fra Handelshøjskolen i København.
Sambo: Bor med sin kæreste og deres to hankatte.
Bor: Escultor Fernández Márquez 14, 4-2, 14012 Córdoba
Fritidsinteresser: Ridning, bøger/film, rode med sine planter på terrassen.
Yndlingsforfatter: Paulo Coelho.
Favoritmad: Af dansk mad elsker hun Bakskuld, og spansk mad cocido med kød og grøntsager.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven