Mange mennesker er meget fokuserede på at tabe sig, enten af sundhedsmæssige eller æstetiske årsager. At man gerne vil tabe sig af hensyn til sit udseende, er en personlig sag, men spørgsmålet er, om det nu også er så slemt at have lidt til dagen og vejen.
Der findes en del undersøgelser, som viser sammenhængen mellem fedme og forhøjet sygdoms- og dødsrisiko. Der findes på samme vis undersøgelser, som viser sammenhængen mellem lavt aktivitetsniveau og forhøjet sygdoms- og dødsrisiko. Specielt interessant er det, når man sammenligner slanke inaktive mennesker med overvægtige aktive mennesker.
Det viser sig gennemgående, at det er værre at være slank og inaktiv, end at være overvægtig og aktiv. Yderst interessant i forhold til mediernes store fokus på at slanke sig. Specielt når faktum er, at det er langt farligere at være i dårlig form, end det er at være overvægtig. Der er altså meget, der tyder på, at det ikke er fedmen i sig selv, der er det værste. Derimod er det inaktiviteten, som ofte er skyld i fedmen.
Motion og kost går hånd i hånd
Ovenstående betyder ikke, at det er uden betydning at veje for meget. Det er stadig af stor betydning for udvikling af de forskellige livsstilssygdomme samt den enkeltes livskvalitet. Det skal nærmere forstås således, at du skal komme i gang med at motionere som prioritet nr. 1, dernæst kommer kosten. Samtidig pointeres, at de to ting hver for sig ikke kan stå alene.
Motion og kost er to uadskillelige størrelser, som influerer positivt og negativt på hinanden, når vi taler om vægtregulering. Vejer du for meget, er motion besværlig og måske ligefrem uoverkommelig. Spiser du en næringsfattig kost, influerer det ligeledes på din lyst og evne til at motionere – ikke mindst dit humør. Hvis du f.eks. spiser for mange af de hurtigt omsættelige madvarer med stort kulhydratindhold, sløver det kroppen i en grad, som betyder, at du absolut ikke får lyst og overskud til at bevæge dig.
Der er det vigtigt at tænke på, at overvægt og inaktivitet er en meget farlig cocktail - det er bedre at være aktiv med lidt på sidebenene end inaktiv og tynd, og selvfølgelig er det bedste uden tvivl at være normalvægtig og aktiv - gå efter det!
Du tror måske, at du vejer for meget - men er det nu også tilfældet og tænker du i det hele taget over, hvad der sker med din krop? Mange er slet ikke klar over, at vægten har sneget sig op i "det røde felt". Hvorfor vil du egentlig tabe dig? Er det for helbredets eller forfængelighedens skyld? Er vægten indikator for sundhed? Der findes forskellige såkaldte advarselstegn på, at det er tiden at slanke sig, fordi det kan gå ud over helbredet. Der findes også tests til måling af overvægt. En af dem er måling af din livvidde.
Måling af livvidde
Måling af livvidde kan bruges som mål for overvægt og sundhedsrisici. Det er et af de enkleste mål for, om du er overvægtig. Det er et yderst relevant mål, fordi man ved, at især det fedt, der sidder omkring maven, er skadeligt for helbredet. Man mener, at livvidde ofte er et bedre mål for tab af fedt end vægten og BMI-tallet (anden metode til måling af sundhedstilstand). Specielt er det et bedre mål i forbindelse med træning, da forøgelse af muskelmasse osv. normalt ikke øger livvidden.
Du kan f.eks. godt have et for højt fedtindhold, uden at det nødvendigvis giver øget risiko for hjerte-karsygdomme. Det afgørende er, om fedtet sidder på maven eller ej. Du skal dog stadig huske på, at du ikke er på den sikre side, fordi din livvidde er udenfor risiko. Det vigtigste er stadig, om du er tilstrækkeligt fysisk aktiv.
Sådan gør du
Tag et målebånd og mål i stående og afslappet tilstand omkredsen 2 cm over navlehøjde.
Let forøget risiko forøget risiko
Mænd : > 90 cm. > 102 cm.
Kvinder: > 80 cm. > 88 cm.
Hvad vejer du?
Du kan bruge din vægt som mål for, om du er over- eller undervægtig. Nedenstående skema kan bruges som en guideline for, hvad du bør veje. Men vær opmærksom på, at din kropssammensætning har meget stor betydning i forhold til din vægt. Muskler vejer mere end fedt. Som du ved, kan det snyde enormt meget, når to personer med umiddelbart samme subjektive størrelse, kan veje helt forskelligt. Samtidig spiller kroppens væskeindhold en rolle ligesom kvindens cyklus i forhold til vægten.
Højde (cm) Kvinder (kilo) Mænd (kilo)
147 41-45-50 52-58-64
150 43-48-53 54-60-66
152 45-50-55 56-62-68
155 47-52-56 58-64-71
157 49-54-60 60-67-74
160 51-57-63 62-69-76
162 53-59-65 64-71-79
165 55-61-67 66-74-81
167 57-64-70 68-76-84
170 59-66-73 70-78-86
173 61-68-75 72-80-89
175 63-70-78 74-83-91
178 65-73-80 76-85-94
180 67-75-83 78-87-96
183 69-77-85 80-89-99
185 71-79-88 82-92-101
188 74-82-90 84-94-104
190 75-84-93 87-96-106
193 78-86-95 89-99-108
OBS - De høje tal er for kraftigt byggede mennesker og de lave for spinkelt byggede.
Tænk over dette i denne kære julemåned. Sørg for at få noget motion med nogle gode lange gåture mellem julefrokosterne, løb en lidt længere tur, tag en ekstra dag på golfbanen, så der ikke pludselig er sneget så 5 kilo på, når vi skriver d. 2/1-2008.
En rigtig dejlig jul og et sundt nytår til alle.
Månedens pilatesøvelse
Squat:
Stå oprejst med benene i skulderbreddes afstand. Gå ned i knæ, mens du skyder bagdelen tilbage og løfter armene strakt opad for at holde balancen. Overlårene skal være parallelle med gulvet. Gå langsomt op og ned uden at miste balancen. Øvelsen skal mærkes i overlåret og i bagdelen.
Undgå: At udføre øvelsen med stiv ryg, at skubbe knæene længere frem end tæerne. Underbenet skal helst stå lodret.
Muskler: Knæstrækkerne + den lille og store sædemuskel.
Dig og din vægt
Helse | December 2007
Helse | December 2007
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
