La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Golflandskamp på Lauro Golf
Arrangørerne af golflandskamp på Lauro Golf
Arrangørerne af golflandskamp på Lauro Golf
Din vurdering

Bliv den første til at stemme



kommentarer
En solrig novemberdag blev der afholdt golflandskamp på Lauro Golf i Alhaurín de la Torre. Ikke mindre end 72 skandinaver var mødt op for at tage kampen op mod sine gamle naboer. Festiviteterne begyndte allerede kl. 7.30, hvor de fremmødte kunne nyde dejlig morgenmad, før de første golfbolde blev skudt af sted.
Da alle spillerne var vendt tilbage til klubhuset, blev der serveret lækker mad, som blev nydt til tonerne af spansk guitarmusik. Dagen blev rundet af med præmieoverrækkelse og kåring af turneringens vindere:

Skandinavisk mester: Erik Johansen
Dansk mester: Christopher Larsen
Svensk: Benny Wikefjord
Norsk: Vegard E Pettersen

Nærmest pind: Kim Muller, Stian, Enger, Per Lottrup, Anders Honk
Længste drive damer: Lisa Dandanell
Længste drive herrer: Christopher Larsen
Flottest hat: Karin Fridh

Vinder af landskampen blev Danmark.

Landskampen var arrangeret af Sovereign Group, Nykredit, Saxo Bank, SR España, Mona Davidsen, Independent Investment, Kaas og Kirkemann samt Norrbom Marketing.

Et par ord fra arrangørerne
Vi har spurgt arrangørerne, hvorfor de arrangerer en golfturnering, og ikke en bordtennisturnering eller andet, og hvad deres forhold er til golfspillet.

Anders Agerberg, Nykredit
Nykredit og jeg ser generelt nogle forretningsmæssige synergier mellem golf og eksempelvis behovet for at få formueforvaltning eller finansiering af sin bolig. Mange golfspillere har en direkte tilknytning til et stærkt erhvervsmæssig netværk, hvor golfen står højt på dagsordenen.
Nykredit er desuden hovedsponsor hos Dansk Golf Union i Danmark.
Når jeg hører ordet golf, tænker jeg på grønne plæner, naturoplevelser og samvær. Mit hjerte er faldet for sporten – man skal hele tiden arbejde med sig selv, og frustrationen gør, at du nogle gange kaster køllen gennem luften.
Jeg begyndte for alvor med golfen i år - handicap er 36. Min kollega Christel Mark Hansens historie er den samme, og hun har samme handicap.
Gennem golfen møder man rigtig mange mennesker, og uden spillet og sproget ville man ikke møde disse mennesker.

Kurt Carlsson, Saxo Bank:
Golf er en meget relevant aktivitet i dette område, og mange af vore kunder spiller golf. Og, jo, man kunne såmænd godt arrangere en anden form for turnering.
Når jeg hører ordet golf, tænker jeg, at åh nej, det bliver jeg aldrig selv skrap til. Jeg spiller kun lidt, har maks. handikap, kører buggy banen rundt og dyrker ellers motorcross.

Michael Irgens, Independent Investment Group Sverige
Turneringen er en del af et positivt samarbejde mellem 8 firmaer, som sammen arrangerer events, der henvender sig til et større publikum på tværs af landegrænser.
Vi valgte denne skandinaviske golfturnering, da det er den sport, som flest mennesker på Costa del Sol interesser sig for. Det giver frisk luft, god motion samt pragtfulde naturoplevelser, og det sociale og forretningsmæssige sammenhold styrkes.
Jeg er selv en inkarneret golfspiller (hcp 3,5) og nyder timerne på banerne sammen med gode venner. Til tider kan golf være en grusom sport, hvor man allerhelst vil stoppe med spillet – men få dage efter vil man alligevel bevise over for sig selv, at man kan ”golfe”.
Tak for godt samarbejde!

Jan Eriksen, Sovereign Group
Vi var med til at arrangere golfturneringen, fordi ideen om en landskamp mellem de tre skandinaviske lande var anderledes og sjov. Da vi samtidig har oprettet en skandinavisk afdeling i Sovereign Trust og gerne vil i kontakt med så mange skandinaver som muligt, var valget meget let.
Det blev golf, fordi man kan jo ikke snakke, mens man spiller bordtennis eller svømmer. Vi ville heller ikke jage dem væk, der har vandskræk.
Når jeg hører ordet golf, tænker jeg ”King of Sports”. Og så hvor dyrt det er blevet her i Spanien. Med alle de nye baner der åbnes, glæder jeg mig dog til vinterens gode tilbud!
Jeg spiller dog desværre ikke nok, men går rundt, da det er bedst for fordøjelsen.

Mona Davidsen, advokat
Vi var egentlig ikke arrangør af turneringen, men med-sponsor, da vi gerne løbende vil profilere virksomheden i det skandinaviske miljø. Det kunne såmænd også ske ved at støtte en bordtenniskamp eller en bridgeturnering. Men golf er en sund fritidsbeskæftigelse, som min mand og jeg dog ikke spiller golf (endnu) - det har vi simpelt hen ikke haft tid til.
Medens min mand drev virksomheder i Danmark og Sverige for snart mange år siden, spurgte han altid ansøgere til sælgerjobs, om de spillede golf, og hvis deres handicap var for lavt, blev de ikke ansat. De blev anset for at bruge for meget tid på golfbanen.
Ellers bliver det mest til vandreture i weekenderne

Pernille Kaas og Ole Kirkemann, Kaas & Kirkemann
I foråret arrangerede vi med mange af de samme arrangører en dag på Hotel Beatriz i Fuengirola, hvor man kunne høre om vore firmaer. Vi fandt, at dagen var en succes, og derfor var vi med til at arrangere golfturneringen. Vi valgte golf, fordi spørgsmålet jo er, om der er lige så mange, der spiller bordtennis eller svømmer til dagligt.
Ingen af os spiller golf, det er tiden for knap til, men dyrker tennis (Ole), og jogging (Pernille).
Når man umiddelbart tænker på golf, ser man et billede af sjovt påklædte folk, der skal ud og svinge med golfkøllerne. Dog måtte vi konstatere, at golfere ikke altid lever helt op til fordommene - deltagerne var afslappet påklædt, og vi fornemmede, at man havde haft en god dag.

Steen Ravn, SR España
En golfturnering er en oplagt måde at promovere vort firma, komme i kontakt med potentielle købere og sælgere af fast ejendom. Specielt her finder vi de rette emner, måske mere end ved bordtennisbordet og folk med svømmefinner.
Golf får mig til at tænke på godt kammeratskab, og en konkurrence, hvor alle kan være med, men jeg ved, at mange andre mener, det er noget, man ansætter folk til at passe for een.
Jeg spiller selv, desværre på et ubehjælpeligt lavt niveau - der dog er i bedring, og holder meget af det, fordi det oftest giver en stor naturoplevelse samtidig med, at der også kan stresses af fra hverdagen.
Jeg foretrækker at gå rundt, hvilket jo også giver noget mere motion. Oftest giver det at køre buggy dog også god motion, da der ikke må køres på fairway og boldene ikke altid får den retning, man ønsker.
Hvorfor jeg ikke spiller så meget golf skyldes, at jeg bruger en del af min tid på tennis, og, hvis det kan lade sig gøre, også tager mig tid til at passe min forretning.
Golflandskamp på Lauro Golf
Sport | December 2007
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Kommentarer

Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden









Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer