La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Set og Sket
Din vurdering

Bliv den første til at stemme



kommentarer
Kaupthing Banks seminar
Den. 13. november afholdte Kaupthing Bank Luxembourg i samarbejde med Inwema et seminar om skat og spanske kapitallivsforsikringer. Desuden fortalte Flemming Trap fra Casa Una om deres syn på boligudviklingen i Spanien nærmere betegnet Costa del Sol. Mere end 60 personer havde trodset det danske valg og tilmeldt sig, og de fik mulighed for først at høre Lars Kornmod fra Kaupthing Life & Pension fortælle om fordelene ved de spanske kapitallivsforsikringer, som bestemt ikke er få:
• Ingen beskatning af afkastet så længe der ikke hæves på forsikringen.
• Mulighed for at optimerer arv- og formueskat.
• Ingen exit-skat fra Spanien.
• Ingen EU-beskatning, så længe midlerne investeres på forsikringen.
Efter pausen holdt Hans Birkholm fra Inwema et indlæg omkring Danmarks
eventuelle opsigelse af dobbeltbeskatningsaftale med Spanien og hvilke
konsekvenser det vil have for danskere bosiddende i Spanien og fremtidige
tilflyttere. Spørgelysten var meget stor omkring netop dette emne, som endnu kan virke noget uoverskueligt.
Efter indlæggene var banken vært ved en middag, og der blev rig lejlighed
til at følge valget og dets udfald på en opstillede storskærm.

Vinderen konkurrence i La Danesa
Vinderen af konkurrencen om entreer til fire dage for to personer til golfturneringen Volvo Masters på Valderrama blev Jørgen Lundsgaard. Tillykke til den glade vinder!

Et godt initiativ
Takket være en artikel i La Danesa om velgørenhedsforeningen CYD Santa María, der tager sig af mishandlede heste og andre dyr, og geden Heidi har en gruppe læsere, slået sig sammen om at sponsorere en hest.
De fleste heste har allerede en sponsor eller er blevet adopteret som geden Heidi, men en lille brun hest med det fortryllende navn Don Bonbon havde ingen og gruppen bestemte sig for at hjælpe denne hest.
Gruppe appellerer nu til andre grupper, enkeltpersoner eller firmaer til at hjælpe med at sponsorere Don Bonbon, eller hr. Bolsje, samt de andre 35 heste, som har fundet et fristed på CYD Santa María.
Andalart i Torremolinos giver i december 5 procent af salg til sagen.
På billedet ses medlemmer af gruppen, kaldet meditationsgruppen, sammen med Don Bon Bon.

Optica Laza Fuengirola erklæres for åben
En lørdag i slutningen af november bød optikeren Optica Laza velkommen til en festlig eftermiddag med godt til ganen og hyggeligt samvær. Der blev desuden trukket lod om et par briller fra Lindbergh.
Optica Laza har i flere år haft forretning i La Cala de Mijas og åbnede denne sommer også en afdeling i Fuengirola, som ligger overfor rådhuset, og det var denne åbning, man fejrede med kunder og venner af huset.

Fuldt hus i Margrehtekirken
Koncerten med operasangerne Tove Hyldgaard og Tonny Landy i november blev en ”bragende” succes og en bevæget oplevelse for de 250 tilhørere. Titlen ”Tro, håb og Kærlighed” levede til fulde op til forventningerne med kendte salmer, sange, musical- og operapartier. Den store tilstrømning resulterede i et pænt overskud til Margrethekirkens Venner, der igen beviste, at der er et marked for kultur og kongelig kunst på Costa del Sol.

En sund messe
Ansigtsbehandlinger, yoga, zoneterapi, meditation og var nogle af de aktiviteter, der fristede de mange besøgende på Helsemesssen, der blev afholdt weekenden den 17. og 18. november på den nye svenske skole.
På billedet Jacob Lindgreen fra Centro Sanum (i hvid t-shirt), der fremviste MBT-sko på messen og havde mange besøgende på standen.

Mange fik godt udbytte af BHF-seminar
Omkring 100 personer deltog i BHF Bank Schweiz’s seminar, som blev afholdt den 15. november på Hotel Puerta del Sol i Mijas.
På seminaret fortalte porteføljemanager Anders Damgaard, der af det tyske investeringsmagasin CASH de sidste fire år er blevet valgt som Asienvinder blandt de europæiske porteføljemanagere og af Financial Times er blevet kåret som vinder af Citiwire League for europæiske porteføljemanagere, om udviklingen i aktiemarkederne i Fjernøsten og Latinamerika.
BHF Bank Schweiz, der også var repræsenteret af Jens Westergaard, Jes Christian Wilhelmsen samt John Frank, var desuden vært ved en let buffet. 

Stor interesse for Bulgarien – første investeringspulje solgt
Der var stor interesse for at høre om køb af boliger ved Sortehavskysten i Bulgarien, da spanske Sunshine Estates 2000 SL sammen med sin samarbejdspartner ”Goodlifebulgaria” bød på tre introduktionsarrangementer på Hotel Tamisa Golf. I alt 60 danskere, svenskere, nordmænd og spaniere mødte frem på møderne, hvor direktør Henrik Madsen fra Varna berettede om Bulgarien og de gode profit-muligheder ved køb af fast ejendom nu.
”En af vore investeringspuljer på 5 mio. danske kroner med et budgetteret afkast på 30 % på et år solgtes ugen efter møderne,” fortæller Morten Møller, direktør i Sunshine Estates 2000 SL. Og firmaet har også fået kunder, der vil bosætte sig fast i Bulgarien.
”En helt ny verden åbnede sig for mig. Før disse arrangementer anede jeg intet om mulighederne i Bulgarien. Også for større investorer fandt jeg interessante emner,” siger den spanske ejendomsmægler og byggekonstruktør Antonio Clemente.
Set og Sket
Nyheder | December 2007
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Kommentarer

Navn:


Kommentar:


E-mail (vises ikke):



Udfyld venligst sikkerhedskoden









Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo



SAS
















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer