Af advokat José Manuel Serrato, Legatum
Oversat af Ann-Marie Barrios Hertz

Ændringer af straffeloven i forbindelse med trafiksikkerheden er godkendt i Parlamentet og et skridt tættere på at træde i kraft. Ændringerne gælder overtrædelse af fartgrænsen, kørsel uden gyldigt kørekort (eller med samtlige klip mistet), spirituskørsel og hvis man modsætter sig, at der foretages kontrol (f.eks. promilletest).
For at forstå den nye lovgivning, bør man kende de eksisterende regler. De mest fremtrædende er overskridelse af hastigheden samt kørsel under påvirkning af bedøvende midler, narkotika eller alkohol (følgende omtalt som ”forbudte stoffer”). Disse er genstand for forvaltningsstraf (bøde og inddragelse af kørekort) og kan blive betegnet som kriminelle handlinger. Ikke desto mindre findes den grundregel, at ingen kan blive straffet to gange for én lovovertrædelse - det vil sige, at enten får man en bøde eller hæftelse, men aldrig begge.

Promiller og bøder
I øjeblikket forventes ingen ændringer i bødernes størrelse, dog skal man huske, at man som erfaren bilist ikke må køre med en promille over 0,50 eller 0,25 v. udånding. For bilister med under to års erfaring nedsættes grænsen til hhv. 0,30 og 0,15. En overtrædelse betragtes som en grov forseelse og resulterer i en bøde på 302 euro til 602 euro samt en midlertidig fratagelse af kørekortet i op til tre måneder. Indtil ændringerne træder i kraft, gælder artikel 379, som vurderer, at kørsel under påvirkning af forbudte stoffer er en kriminel handling. Den svævende afgrænsning betyder, at det er dommerne, som sag for sag bestemmer, om der er ”kørt under indflydelse af alkohol”, og forud for dette er det myndighederne (politiet), der bestemmer, om overtrædelsen bør behandles som en administrativ eller en strafbar forseelse.
Hidtil har definitionen været betinget af retslige kriterier, som generelt har været afstemte og rammende, men der har været usædvanlige domsafsigelser, hvor bilisten er blevet frikendt, selvom der forelå et uhyre højt promilletal i blodet, fordi det efter dommerens opfattelse ikke var det samme at ”være under indflydelse af forbudte stoffer”, som at have drukket tæt.

Efter den forestående ændring ser definitionen af overtrædelserne således ud: 

1. Kørsel under indflydelse af forbudte stoffer
1.1.- Straffen er uændret: fængsel fra tre til seks måneder. Kan blive erstattet af en bøde og samfundstjeneste samtidig med, at kørekortet inddrages mellem et og fire år.
1.2.- Dommeren fratages den frie vurdering. Bilisten opfattes som skyldig, hvis promillen overstiger 0,60. Overstiges denne promille ikke, er det muligt for dommeren at vurdere sagen, ellers klassificeres overtrædelsen ud fra artikel 379.
1.3.- Der udformes en ny straf ud fra den nyredigerede artikel 383, hvis bilisten nægter at lade sig promilleteste. Tidligere forstod man dette som en grov overtrædelse, men nu er denne forseelse underlagt mulig fængselsstraf (fra seks mdr. til et år) samt evt. inddragelse af kørekortet i et til fire år.

2. Overskridelse af hastighedsgrænsen med fare til følge, hvilket aldrig før har været strafbart. Overstiges hastighedsgrænsen med 80 km i områder med landeveje, motortrafikvej og motorveje og med 60 km i byområder, er straffen som beskrevet ovenfor i forbindelse med forbrug af forbudte stoffer (1.1).

3. Uforsvarlig kørsel (artikel 380). Straffen ændres ikke, men der sker det samme som med den objektive anskuelse af promillen; det vil være dommeres skøn, medmindre der køres med hastigheder, som overskrider førnævnte (2.) og med en alkoholpromille som under 1.2. I disse tilfælde er dommeren pligtig til at erklære bilisten skyldig i uoverlagt kørsel, uafhængigt af om denne har udsat andre personer for fare eller ej.
Strafferammen ændres til fængselsstraf fra seks mdr. til to år og inddragelse af kørekortet i et til fire år, samt inddragelse i seks-ti år såfremt overtrædelsen har bragt andres liv i fare.

4. Sammentræf af flere overtrædelser. Såfremt der sker en skade (personer eller ting), anvender dommeren den hårdeste straf, med kompensationen for de skader og tab, der måtte være.

5. Kørsel med inddraget kørekort defineres som kriminelt og straffes med fængselsstraf på tre til seks måneder eller bøde og samfundstjeneste. Ændringen defineres i forhold til en person, der kører uden kørekort, en overtrædelse der i eksperternes øjne er ligeså grov som de førnævnte.

Såfremt den dømte ikke har været straffet tidligere, er det almindeligt, at dommeren automatisk bevilger bødestraf i stedet for fængsel.

Sagens kerne
Artiklen har hertil omhandlet den juridiske side af sagen, men jeg tillader mig nogle linier til personlige overvejelser angående de midler, der benyttes til beskyttelse af færdselssikkerheden. Der er ingen tvivl om, at den spanske stat (Trafikministeriet) er nødsaget til at tage nogle faste forholdsregler i de konkrete forhold, som er årsag til den høje ulykkesstatistik, som yderligere forårsager mange familietragedier.
I 2005 (sidste offentliggjorte tal) omkom 4.104 personer i trafikken, og 143.450 blev kvæstet. Disse tal taler for sig selv. Lovændringerne lægger vægt på strafferammerne, medens andre faktorer glemmes, så som langsigtede forholdsregler og indførelse af undervisning om færdselsadfærd helt tilbage i skolerne, hvilket er elementært, fordi det forplanter sig i den senere bilist. Man stiller ligeledes få krav til aspiranter til kørekort, når man ser den manglende overholdelse af de enkleste regler. Man ser f.eks. hvordan det venstre spor på motorveje anvendes, selv når sporet til højre er frit, uvidenhed om bakspejlet eller sidespejlenes formål, ligesom vejene forveksles med racerbaner eller promenader.
Årsagen til overtrædelserne er af individuel karakter, ofte desværre afspejlet i manglende respekt for andres liv. Ikke kun når der køres i påvirket tilstand og/eller med for høj hastighed, for selv om dette er årsag til mange ulykker, er det dog stadig som konsekvens af manglende viden.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven