Flere og flere køber rejser via internettet. Det er hurtigt, nemt og bekvemt, men man skal være opmærksomme på diverse faldgruber. Samtidig er der også en del fordele at hente, når man kender smuthullerne, ligesom der kan være penge at spare – især hvis man er fleksibel med rejsedagene.
1) Billetter Spanien-Norge
Gælder det en flybillet mellem Spanien og Norge, er det nemmeste at booke en direkte flyvning med SAS eller Spanair. Se www.flysas.es.
2) Bagagen
Flere og flere flyselskaber afkræver nu betaling for bagage, hvis man medbringer over et vist antal kilo. Hos SAS får man dog lov til at medbringe 10 kilo ekstra bagage gratis udover de tilladte 20 kilo, når blot man på hjemmesiden tilmelder sig SAS Fly Home Club. Det er ganske gratis.
3) Længere rejser
Køb altid flytransporten samlet, hvis du skal skifte fly undervejs. Ellers risikerer du, at din billet går tabt, hvis et fly bliver forsinket, og du ikke når næste forbindelse.
4) Det kan betale sig at være hurtig
Bestil i god tid, og finder du en god pris, så skynd dig at bestille. Billige billetter bliver ofte solgt hurtigt.
5) Vær fleksibel
Vær fleksibel med rejsetidspunkt, eftersom priserne kan variere fra dag til dag.
6) Afbestillingsforsikring eller for sent fremmøde
Overvej altid at købe en afbestillingsforsikring og en forsikring mod for sent fremmøde, det kan være en god investering.
7) Tjek prisen
Tjek den samlede pris. Skatter, afgifter og gebyrer udgør en stor andel af flytransporten, så det er en god idé at kende totalprisen, før man køber. Tjek ligeledes, at navnene på de rejsende og datoer mm stemmer.
8) Læs betingelserne
Læs betingelserne for rejsen igennem. Der kan være forbehold for ændringer eller annullering på de billigste billetter.
9) Print bekræftelsen
Bekræftelsen, som normalt sendes på e-mail, er også din billet.
Kilde: FDM Travel
Tips til køb af rejser via internettet
Udflugter & rejser | Oktober 2007
Udflugter & rejser | Oktober 2007
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

























