Af Helle Espensen

Málaga ligger på Europas yderste kant, men efterhånden er flyforbindelserne så gode, at vi sagtens kan tage på smutture over det meste af det europæiske kontinent. Vi bringer i denne serie appetitvækkere om byer og steder, man kan rejse til fra Málaga, uden at skulle via en større lufthavn undervejs, eller som her, tanke privatflyet op.

Venedig er romantikkens højborg. Hvem ville ikke elske at blive friet til ombord på en gondol til tonerne af Bella Notte? Spise italiensk på en sød lille restaurant på Markuspladsen med den eneste ene? Kysse på Sukkenes Bro? Jeg ville i hvert fald gerne!

Historie og trivialiteter
Venedig ligger i det nordøstlige Italien og er spredt over 118 øer i en lagune i Adriaterhavet. Befolkningstallet er små 300.000. Venedig blev grundlagt i det 5. århundrede, var allerede i det 11. århundrede en stor sømagt og var i det 14. århundrede den førende italienske bystat. Byen tilhørte Østrig fra 1798 frem til 1866, da den blev en del af kongeriget Italien. Preussen havde i sin tid bortlovet Venedig til kongeriget Sardinien, det senere Italien.
Venedig kaldes ofte for Adriaterhavets Dronning. Siden 1177 og så længe republikken bestod, blev der hvert år påKristi Himmelfartsdag afholdt en fest, kaldet Sposalizio del Mar (ægteskab med havet). Festens højdepunkt var, når dogen (herskeren i republikken 697 - 1797), efter at have modtaget patriarkens velsignelse, kastede en guldring i havet med disse ord: "Vi tager dig til ægte, o hav, som tegn på sandt og varigt herre."
Byen blev i 1987 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Husene i Venedig er bygget på træpæle, og mange steder ligger de ikke mere end én meter over vandets overflade. Specielt ved fuldmåne er risikoen for oversvømmelse stor, og der er ofte flere centimeter vand på Markuspladsen, hvor man lægger gangbrædder ud - det gælder også i selve Markuskirken. De gamle pæle, som byen er bygget på, er ved at rådne, så det er ikke mærkeligt, at Venedig adskillige gange har fået afsagt sin dødsdom, men alligevel lever byen i lagunen videre. Og millioner af turister strømmer til for at opleve en af verdens mest romantiske byer. Hvert år gæster mere end 12 millioner mennesker Venedig. På den anden side er indbyggertallet i Venedig mere end halveret gennem de sidste 50 år - det er for dyrt at vedligeholde gamle bygninger, ikke muligt at bygge nyt, der er ikke mange jobs udenfor turisterhvervene og transportomkostningerne på kanalerne er for høje.

Venitiansk short break
Går man i dybden med Venedig, er her oplevelser nok til mindst en uges ophold, men også en forlænget weekend kan gøre det. Afstandene er små og seværdighederne lette at finde.
Det kan anbefales at købe et VeniceCard, som bl.a. giver ubegrænset adgang til at køre/sejle med det lokale busselskab.
De smalle og krinklede gyder og de fine små broer over kanalerne giver straks et indtryk af byens labyrintiske karakter.
Man taler om, at byen synker, men risikoen, for at den falder sammen forinden, synes større; mange huse er i en elendig forfatning - jeg vil hellere kalde det pittoresk forfald. En anden og meget reel trussel er, at indbyggerne flygter fra byen - måske den en dag ender som "frivandsmuseum". Turismen har presset boligpriserne til vanvittige højder, og som nævnt er de gamle venetianske bygninger afsindigt dyre at vedligeholde. Men pyt, vi skal jo ikke bo her, blot tilbringe tre oplevelsesrige dage i byen, hvor det ene mere romantiske hotel end det andet gør det svært at vælge.
Vores hotel bliver det 4-stjernede Manin - et 1800-tals palads ved Canal Grande kun 500 m fra Markuspladsen. Hall'en har det smukkeste antikke marmorgulv, pompøse Murano-glas lysekroner og elegante møbler, mens haven, hvor vi indtager morgenmaden, byder på 100% norditaliensk charme med terracottafarvede, lettere afskallede mure, masser af krukker, marmorfigurer og balkoner.

It-oplevelser
Der er allerede lang kø foran basilikaen på Markuspladsen, selvom vi kommer tidligt, så vi tager i stedet en rundtur i det imponerende doge-palads og sukker dybt, som det sig hør og bør, da vi går over Sukkenes Bro til fængslet, hvor verdens mest berømte latin lover, Casanova har siddet i ufrivilligt cølibat. Bagefter snupper vi en latte på en café på Markuspladsen. Herligt at sidde her og kigge på folk, tælle duer (der er i tusindvis - mindre fedt!),lytte til klassisk musik og nyde en in-kaffe på den mest oprindelige måde. Da regningen kommer, holder vi masken - og betaler de 28 euros for de to kopper kaffe plus 11 euros til musikken...
Mens kreditkortet endnu er varmt, kan vi lige så godt gå på shopping, og på det plan er Venedig virkelig et mekka. De mange "unyttige butikker" med turister som eneste kundegruppe, ignorerer vi fuldstændigt og kaster os derimod over designerbutikkerne - de er alle repræsenteret her, believe me.
Derpå går turen mod Murano, glaskunstnernes ø. Venetiansk glaskunst var i sin tid i særklasse. På grund af brandfaren blev værkstederne forvist til den lille ø Murano, hvilket også gjorde det lettere at vogte på fagets hemmeligheder. Siden har andre luret dem kunsten af, og selvom man stadig laver fremragende glaskunst, gør man det nu mere i souvenirs og tingeltangel end i lysekroner, som kræver mindst 6 meter til loftet.
Anbefalelsesværdigt er det at tilbringe en hel dag på en kombination af gå-ben og i gondol, stoppe op ved hyggelige små beværtninger (Venedig er dyr, men kaffen på Markuspladsen var så også den dyreste), drikke et glas vin, spise lidt antipasti, besøg et af byens mange, gamle paladser, droppe ind på endnu en restaurant og smage på mama's frisklavede pasta med frække krydderurter, Pecorini og ristet parmaskinke, gå tur på broerne under stjernehimlen, holde i hånd og kysse en masse.
Sådan kan Venedig opleves!

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven