Vi har alle oplevet at have hård mave eller forstoppelse – ved rejser, sygdom eller bare ændret kost, og i kortere eller længere perioder. Vi taler bare ikke om det – et tabu område. I Europa sælges store mængder af afføringsmidler, hvilket vel er et klar bevis på, at mange har eller har haft problemet.
Symptomerne ved forstoppelse er manglende afføring, besvær med at komme af med det, og en fornemmelse af ikke at have tømt tarmen helt. Samtidig opleves en synlig udspilning af maven, en trykkende fornemmelse i en af siderne samt smerter og utilpashed. Nogle andre symptomer kan være sure- eller luftopstød, dårlig ånde, luft i maven, hurtig mæthed.
Hvorfor får man forstoppelse?
De almindeligste årsager er for få fibre i kosten, for fed mad eller for store portioner, utilstrækkelig med væske eller et stillesiddende liv. Årsagen kan også være sygdom som sukkersyge, forsnævringer i tarmen, cancer eller medicinbivirkning.
Fordøjelsesprocessen omfatter både mund, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og endetarmen samt flere organer som lever og galdeblære. Efter at maden er udnyttet i tyndtarmen, opsuges vand i tyktarmen og de resterende faste bestanddele transporteres ved bevægelser i tarmmuskulaturen til endetarmen. Afføringsmængden er stort set afhængig af vandindholdet. Normal afføring består af ikke fordøjet føde, bakterier og 70-80% vand. Ved et vandindhold på ca. 60% opstår forstoppelse. Vandindholdet er afhængigt af passagetiden gennem tyktarmen.
Man skal helst have afføring hver dag. Det er vigtigt at understrege, at forstoppelse sjældent skyldes en alvorlig sygdom – det er en af de almindeligste lidelser i den vestlige verden. Forstoppelse forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd!
Hvad kan jeg gøre?
I første omgang er det vigtig at forebygge forstoppelse ved at:
Spise fiberrig og fedtfattig kost. Tre hovedmåltider og tre mellemmåltider (fx vand og frugt)
Drikke noget hver time – helst vand, men også juice, saftevand mv.
Gå en rask tur mindst en time hver anden dag
Tag evt. et fibertilskud i form af loppefrøskaller
Sørg for regelmæssige toiletvaner
Denne ”basisbehandling” er at foretrække hos alle med tendens til forstoppelse, også selv om effekten heraf ikke er tilstrækkelig. Er den ikke det, kan man vælge at tage et afføringsmiddel.
Volumenforøgende midler
De volumen-forøgende midler er fibre – f.eks. loppe- eller hørfrø. Fibrene suger vand til sig og øger på den måde tarmindholdet. I begyndelsen kan man føle noget ubehag med rumlen i maven og luftudvikling med luftafgang fra tarmen. Det er vigtigt, at man samtidig øger sin væskeindtagelse. De volumenforøgende midler er milde i sædvanlig dosering, beregnet til langvarig brug og kan betragtes som naturlige midler til at øge kostfiberindholdet i kosten.
Slimhindestimulerende midler
Det kan f.eks. være Dulcolax eller sennepsblad, der primært virker stimulerende både på tarmvæggen, men også holder væske tilbage i tarmen. Er kraftigt virkende og velegnede til tarmtømning i lidt større doser. Midlerne kan være vanedannende. Virker typisk efter 6-12 timer og tages derfor almindeligvis før sengetid.
Osmotisk virkende midler
Det kan være magnesiatabletter, Salilax) eller Movicol, som virker ved at trække vand ind i tarmlumen og herved dels at øge tarmindholdet, men også ved at blødgøre det. Det øgede tarmindhold sætter gang i tarmbevægelserne. Disse midler kan benyttes i en længere periode. Ved for stor indtagelse kan man få diaré.
Min hårde mave
Helse | Juli 2007
Helse | Juli 2007
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
