Af speciallæge i kirurgi, Bo Rosenkilde

Der er skrevet uendeligt meget om hjertet og kredsløbets sygdomme, men mest om farerne ved åreforkalkning og dermed blodpropper i hjertet og for højt blodtryk. Det er dog sjældent, at patienterne har et ordentligt overblik over, hvordan hjerte-kredsløbet hænger sammen, og hvor tingene går galt, når det går galt.

Hjertet har en højre og en venstre side, og begge har et forkammer og et hjertekammer. Højre hjertekammer modtager blod (og lymfe) fra hele kroppen, som ekspeder blodet frem til højre forkammer ved hjælp af venepumpen i lemmerne og vejrtrækningen i mave og brystregionen. Blodet bliver derved under lavt tryk ført frem til højre forkammer, der trykker blodet ind i højre hjertekammer, som med noget større kraft presser blodet videre ud i lungekredsløbet. Der løber blodet ud i tyndere og tyndere forgreninger, indtil blodkarrene (kapillærerne) er så tynde, at der kun er plads til ét rødt blodlegeme, som så passerer forbi lungernes fineste udposninger (alveolerne), der indeholder den livsvigtige ilt. Ilten passerer over i de røde blodlegemer, og bindes til dets hæmoglobinmolekyle (det der måles som ”blodprocenten”). Derfra går turen tilbage til hjertet. Denne gang til venstre forkammer, for derefter at blive presset ind i venstre hjertekammer, der så pumper blodet ud i hovedpulsåren under højt tryk - det vi måler som blodtrykket på armen. Pulsårerne fordeler sig ud i mindre og mindre forgreninger for til sidst at ende som kapillærer (ligesom i lungerne) og de røde blodlegemer kan nu afgive sin ilt til cellerne ude i de aktive væv (muskulaturen, hjernen og alle de andre organer). Fra vævene transporteres blodet atter ved hjælp af venepumpen m.m. tilbage til hjertets højre forkammer, og kredsløbet er sluttet.

Hvad kan der så gå galt?
Kredsløbet
Højre side: Tilbageløbssystemer er som nævnt et lavtrykssystem og hvis
1) venepumpen ikke fungerer eller
2) højre hjertehalvdel ikke kan pumpe blodet videre ud i lungerne, hober blodet (og lymfen) sig op i de væv, det ikke kan slippe ud af. Man får ”ødem”, som oftest viser sig ved ”hævede ben”.
Ad 1) venepumpe fungerer ikke, hvis der er fejl i de dybe tilbageløbsårernes klapper.
Ad 2) højre hjertehalvdel kan ikke pumpe blodet videre, hvis hjertet er for svagt (f.eks. tidligere blodprop i hjertet) eller der er øget modstand i lungekredsløbet (f.eks. ”stive” lunger, fibrose).
Venstre side: Også her kan der opstå problemer, hvis ikke venstre hjertehalvdel kan pumpe blodet videre ud i kroppen. Så hober blodet (og lymfen) sig op i det væv, det ikke kan slippe ud af, her lungerne, og der kommer ”ødem” (vand) i lungerne. Det viser sig ved, at man har svært ved at trække vejret.
Venstre hjertehalvdel kan ikke pumpe blodet videre, hvis hjertet er for svagt (f.eks. tidligere blodprop i hjertet) eller der er øget modstand i pulsårerne (f.eks. stive forkalkede pulsåre - artereosclerose), som viser sig ved forhøjet blodtryk.

Derfor er det vigtigt at holde kredsløbet i gang gennem bevægelse/motion, så:
venepumpen kan malke blodet op mod hjertet
højre hjertehalvdel styrkes, så blodet kan pumpes ud i lungerne
lungerne bliver ordentligt forsynet med ilt
venstre hjertehalvdel styrkes, så blodet kan pumpes ud til organerne.

Det er derfor vigtigt, at blodkarrene er elastiske, så hjertet ikke skal arbejde imod for stor modstand, som det er tilfældet ved åreforkalkning.

Hjertet
Hjertets to hovedsygdomme er rytmeforstyrrelser og svag hjertemuskel. De vil blive beskrevet i næste udgave.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven